Pressemeddelelse fra Meyers
At blive certificeret som B Corp indebærer en ekstremt detaljeret ekstern, uafhængig undersøgelse af virksomhedens aktiviteter, hvorefter man vurderes på 375 parametre inden for områderne selskabsledelse, medarbejderforhold, samfundsfællesskab, miljø og kundehensyn.
Miljøindsats og gennemsigtighed trækker op
Processen med at opnå B Corp-certificering blev sat i gang i forbindelse med den bæredygtighedsstrategi, Meyers lancerede i 2021. Her er en af de centrale mærkesager at reducere det samlede klimaaftryk fra råvarer med 30% i 2030 og 50% i 2050 per kg mad. Disse høje klimaambitioner samt ambitiøse mål for biodiversitet, økologi og dyrevelfærd har været afgørende for B Corp-certificeringen.
For at kunne følge målsætningerne til dørs har Meyers i samarbejde med LCA 2.-0 Consultants og Rambøll udviklet et værktøj til at monitorere klimaaftrykket for hvert enkelt forretningsområde måned for måned – fra kantiner til produkter i dagligvarehandlen. Den gennemsigtighed, det giver, er også blevet vægtet positivt i vurderingen. “Det synes vi er vigtigt, og vi oplever i stigende grad, at kunder efterspørger certificeringer, der dokumenterer vores indsats,” siger kommende CEO Jesper Wacherhausen.
Katalysator for nye mål og ambitioner
“I Meyers har vi altid arbejdet med bæredygtighed, medarbejderforhold og socialøkonomiske tiltag. Det gjorde vi senest i 2021 med formuleringen af mål for bæredygtighed, og med B Corp-certificeringen har vi nu en ekstern validering, der ser holistisk på bredden af vores arbejde,” siger Wacherhausen og fortsætter:
“Det har været en god anledning til at se os selv efter i sømmene. Vi har lært rigtig meget, og indimellem har vi også fået øje på blinde vinkler. Der er flere ting, vi skal blive bedre til at måle på, og vi kan også blive bedre til at arbejde målrettet med f.eks. diversitet på vores arbejdspladser.” Som certificeret B Corp forpligter man sig til fortsat at leve op til de standarder, der ligger til grund for vurderingen, og ikke mindst til at dokumentere, at der er handling bag ordene.
Baggrund og fakta om B Corp
- Meyers er i skrivende stund blandt de tre største danske virksomheder med B Corp-certificering. Der er i alt 60 B Corps i Danmark og 80 i Norden.
- B Corp certificering foretages af non-profit organisationen B Lab. På verdensplan er mere end 6.000 virksomheder, der har som et erklæret mål at bruge forretning til at gøre en positiv forskel for samfundet, B Corp-certificeret. Med B Labs egne ord redefinerer B Corp-virksomheder succes i erhvervslivet og opbygger en mere inkluderende og bæredygtig økonomi.
- B Corp-certificeringen for Meyers blev igangsat som led i virksomhedens arbejde med bæredygtighed. Bæredygtighed bliver ofte reduceret til én problematik eller dagsorden, men virkeligheden er mere kompleks. En bæredygtig omstilling af vores fødevaresystemer handler om klima, men også om biodiversitet, havmiljø, rent grundvand og en række andre miljømæssige parametre. Find den fulde fortælling om arbejdet med bæredygtighed i Meyers på .
Kontakt:
Chef for Marketing, PR og Kommunikation Helle Nykjær Sørensen email: hens@meyers.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/meyers-tager-naeste-skridt-pa-baeredygtighedsrejse-med-b-corp-certificering?releaseId=13669066
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **