PRM / OK-kunder tanker sponsorstøtte til lokale foreninger

    Pressemeddelelse fra OK

    Gennem deres sponsoraftaler med OK modtager Bov IF og Hjordkær Ungdoms- og Idrætsforening et stort beløb til foreningskasserne. Sponsorchecken til Bov IF lyder på hele 31.351,01 kroner, mens Hjordkær UIF modtager 25.228,96 kroner.

    Man kan støtte foreningerne ved at tanke hos SuperBrugsen Padborg og Dagli’Brugsen Hjordkær. Det er nemlig OK og forhandlerne, der udbetaler pengene til foreningerne.

    “Sponsorstøtten fra OK er et rigtigt kærkomment tilskud til foreningen. Alle vores ni afdelinger kan få glæde af sponsorpengene, hvis de et arrangement, har brug for nye redskaber eller andet. Sidste år, da vi fejrede 50-års jubilæum, var det også godt at have nogle sponsorpenge på kontoen. Det er pengene fra OK og salget af julekalendere, der er vores store indtægtskilder, ” siger Lars Kristensen, der er formand for Bov IF.

    OK-kunder sparer pengene op

    OK’s kunder har sparet pengene op til foreningerne ved at tanke på deres OK-kort eller via OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.

    Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt kan 15 øre altså gå foreningernes vej, hver gang en bilist tanker en enkelt liter.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ok-kunder-tanker-sponsorstotte-til-lokale-foreninger?releaseId=13669034

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **