Pressemeddelelse fra Københavns Universitet
Marina AbramoviÄ? modtager Sonningprisen 2023 for sit livslange bidrag til performancekunsten. Med prisen følger 1 million kroner.
I fem årtier har hun produceret banebrydende og grænseoverskridende værker med sig selv i centrum. I de mest radikale værker har hun stillet sig selv betingelsesløst til rådighed for publikum, som kunne bestemme, hvordan værkerne skulle udvikle sig.
Hendes største publikumsucces er The Artist is Present. Et intenst værk, hvor AbramoviÄ? i otte timer om dagen over en periode på næsten tre måneder sad på en stol ved et bord med en tom plads over for sig. Publikum kunne sætte sig og kigge på hende, så længe de ville. Værket er et rammende eksempel på hendes særkende, hvor nærvær, udholdenhed og publikumsinddragelse er nøgleordene. Udstillingen fandt sted på MoMA i New York.
I 2017 var hun i Danmark, hvor hendes og hendes tidligere partner Ulays værk Imponderabilia blev genopført. Publikum skulle passere en nøgen mand og en nøgen kvinde i en smal døråbning. Dette, for mange, grænseoverskridende værk var en del af udstillingen The Cleaner på Louisiana.
– I sit kompromisløse kunstneriske nærvær udfordrer Marina AbramoviÄ? kulturelle grænser, kropslige grænser, kønslige grænser, grænser mellem kunst, kunstner og beskuer, grænsen mellem kunst og ikke-kunst. Hendes værker har dermed ikke kun gjort kunstverdenen større; for tilskueren, der drages ind i hendes kunst, bliver verden selv større.
Sådan lyder det i indstillingen fra Jesper Tang Nielsen. Han er gæsteforsker ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet og har indstillet Marina AbramoviÄ? til Sonningprisen.
– Det bliver en stor ære at modtage Marina AbramoviÄ? og overrække hende Sonningprisen. Hun har på mange måder defineret performancekunsten og presset både sine egne og publikums grænser i sine værker. Hendes bidrag til den europæiske kulturhistorie er uden sidestykke, siger Henrik C. Wegener, rektor på Københavns Universitet.
Marina AbramoviÄ? har udført sine værker på museer for moderne kunst i blandt andet USA og Europa, og listen af værker er lang, hvoraf de mest berømte er:
- The Artist is Present (2010)
- Balkan Baroque (1997)
- Art Must Be Beautiful, Artist Must Be Beautiful (1975)
- Imponderabilia (1977)
- Rhythm-serien (1974-1975)
Tid og sted
Sonningprisen 2023 bliver uddelt den 24. april 2023 i Festsalen på Københavns Universitet
Om Sonningprisen
På kan du læse mere om prisen og se, hvem der tidligere har modtaget den.
Kontakt
Jesper Tang Nielsen
Gæsteforsker ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet
E-mail: Telefon: 24 94 26 28
Nena Sue Thomassen
Kommunikationskonsulent, Københavns Universitet
E-mail: Telefon: 35 33 26 36
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/graensesogende-performancekunstner-modtager-sonningprisen?releaseId=13668711
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








