Pressemeddelelse fra Kirppu ApS
Siden butikken åbnede i 2019, har den været velbesøgt. Det seneste år alene har butikken haft omkring 400.000 besøgende og solgt i omegnen af 1 million loppefund. En succes der tildeles kan tilskrives den stigende trend for bæredygtighed men i høj grad også skyldes den lokale opbakning.
“Vi oplever stor opbakning fra vores kunder, og vi er virkelig glade for det tætte forhold vi har til dem – og har haft lige fra start. Dengang Kirppu Roskilde åbnede, var det jo den bedste åbning i kædens historie, fordi så mange lokale mødte op for at støtte op om konceptet. Det er dejligt, at de samme mennesker holder ved.” fortæller driftschef, Pernille Seidenfaden.
Per, der har stand i Kirppu Roskilde, har haft godt held med at sælge ud af sine ting i Kirppu. Faktisk mener han, det er det bedste sted at sælge ud. Derfor fornyer han også standen i forbindelse med fødselsdagen. Han fortæller:
“Jeg synes, det er så dejligt let at sælge sine ting i Kirppu – og så er personalet fantastisk. Jeg bruger bl.a. de ekstra penge på ferier. Jeg er lige kommet hjem fra en rejse sydpå, der blev betalt for nogle af de penge, jeg har tjent de sidste par måneder. Så det kan man jo ikke klage over” smiler han.
Butikken peger også på de mange lækre varer til et væsentligt lavere prispunkt end andre butikker, som en del af grunden for den store succes. Butikschef, Mette Thomsen, fortæller:
“Der går sjældent en dag, hvor jeg ikke selv kommer til at købe noget med hjem. Der er så mange lækre genbrugsting og tøj – ofte ryger det også med hjem til gaver til familie og venner.”
Kontakt:
Marketingchef Nellie Ellen Nørregaard Nielsen email: nellie@kirppu.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kirppu-fejrer-4-ar-i-roskilde?releaseId=13668607
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








