PRM / Det Kongelige Teater præsenterer Verdis Aida

    Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater

    Til foråret vender Verdis Aida tilbage til Operaen, for første gang siden den som den første opera indviede Store Scene ved Operaens åbning i 2005. Aida er indbegrebet af italiensk opera og rummer nogle af Verdis mest populære melodier. Operaen med den berømte triumfmarch er både et storslået og intimt værk om kærlighed i krigens skygge.

    Den Kongelige Opera har gennem de seneste sæsoner præsenteret en række Verdioperaer i nye iscenesættelser, og nu er turen kommet til hans ikoniske og berømte værk, Aida. I denne nye opsætning synges operaen af et stort, internationalt ensemble og solister fra den Kongelige Opera.

    Titelrollen som Aida synges af Miriam Clark og Anna Nechaeva, hendes rival Amneris synges alternerende af Raehann Bryce-Davis og Nora Sourouzian og genstanden for begges kærlighed, Radames, synes af Samuele Simoncini og Hovhannes Ayvazyan. Herudover medvirker Musa Ngqungwana, Jens Søndergaard, Sir Willard White, Jacques-Greg Belobo, Daniel Giulianini, Kyungil Ko, Gisela Stille og Cecilia Hjortsberg m.fl.

    Med Verdi i blodet
    Paolo Carignani, Det Kongelige Kapels 1. gæstedirigent, er ekspert indenfor den italienske operatradition. Den italienske dirigent dirigerer i denne sæson også Aida på The Metropolitan Opera, så de mange musikalske højdepunkter i Verdis opera som triumfmarchen og den berømte tenorarie Celeste Aida er i de bedste hænder.

    Om Aida
    Et overdådigt og dekadent palads er hovedkvarter for et krigsførende og undertrykkende regime. Her lider krigsfangen Aida i det fremmede fangenskab, som et af krigens mange utilsigtede ofre. Hun forelsker sig i officeren Radames, der tjener fjendens hær, og gennem sangen synger hun lyset frem i Verdis skæbnefortælling om krig, undertrykkelse og kærlighed.

    Som mange af Verdis operaer har Aida både en politisk og en personig fortælling. Annabel Arden sætter i sin iscenesættelse fokus på den personlige historie om den tilfangetagne Aida, der forelsker sig i sin fjende.

    Læs mere om Aida
    HER

    Pressekontakt
    Sandra Nynne Jensen // sandra@have.dk // 22 86 30 94
    Amalie Søndergaard // amalie@have.dk // 28 58 81 50

    FAKTA OM AIDA:

    Medvirkende
    Aida: Miriam Clark / Anna Nechaeva
    Amneris: Raehann Bryce-Davis / Nora Sourouzian
    Radames: Samuele Simoncini / Hovhannes Ayvazyan
    Amonasro: Musa Ngqungwana / Jens Søndergaard
    Ramfis: Daniel Giulianini / Kyungil Ko
    Il Re, Amneris’ far: Sir Willard White / Jacques-Greg Belobo
    Tempelsangerinde: Gisela Stille / Cecilia Hjortsberg
    Bud: Lukas Noerbel / Sungwon Park

    Det Kongelige Operakor
    Det Kongelige Kapel

    Holdet bag
    Iscenesættelse: Annabel Arden
    Dirigent: Paolo Carignani
    Assisterende dirigent: Thomas Bagwell
    Scenografi: Merle Hensel
    Kostumedesign: Christina Cunningham
    Koreografi: Theo Clinkard
    Lysdesign: Lee Curran
    Videodesign: Will Duke

    Øvrige fakta
    Scene: Det Kongelige Teater | Operaen, Store Scene.
    Forestillingslængde: 2 time(r) og 55 minutter inkl. en pause.
    Sprog: Der bliver sunget på italiensk med danske overtekster.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/det-kongelige-teater-praesenterer-verdis-aida?releaseId=13668574

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **