Pressemeddelelse fra Københavns Universitet – Det Humanistiske Fakultet
‘Sydamerikas Trump’ er den afgående brasilianske præsident Bolsonaro blevet kaldt. Men der er ikke noget, der tyder på, at den nye højrebevægelse i Brasilien hverken startede eller slutter med Bolsonaro.
– Præsidenten har bare været frontfigur for et politisk økonomisk projekt, der bygger på en over 100 år gammel politisk filosofi kaldet ‘integrisme’ – en yderligtgående traditionalisme inden for katolicismen, som bliver udøvet af en lille, men dominerende elite i det brasilianske samfund.
Det fortæller , der i sin doktorafhandling ‘Brazil, Land of the Past’, der er skrevet før urolighederne i Brasilien i starten af det nye år, leverer nye perspektiver på den aktuelle politiske situation i Brasilien.
– Vi har set en række politiske højresving overalt i verden de senere år, bl.a. på Filippinerne og i Ungarn. Og selvfølgelig med Trump i USA. Skiftet i Brasilien kom som en overraskelse for mange, for Brasilien er ikke kendt for at have den slags autoritære tendenser. Men højredrejningen i Brasilien under Bolsonaro har været meget voldsom, siger Georg Walter Wink.
Og Bolsonaro er i en helt anden liga end fx en præsident som Ungarns Victor Orban, mener han. For Orban spiller stadig, i en eller anden grad, efter nogle demokratiske spilleregler, vi kender:
– Bolsonaro forsøger at omstyrte det politiske system, han betragter staten som sin fjende, og han sætter sig selv uden for alle normer og politiske strukturer – men insisterer selv på, at han følger demokratiets regler. Reaktionerne fra hans kritikere har været uforståenhed. Måske fordi hans ageren har ligget så langt fra noget, man forbinder med Brasilien, har der været en tendens til at gøre grundene til hans rise to power eksterne. Bl.a. ved at sige, at Bolsonaro bare imiterer Trump. Men den ansvarsforflygtigelse holder ikke, siger Georg Walter Wink:
– Min forskning viser, at fænomenet Bolsonaro har dybe rødder i det brasilianske samfund. Han har været frontfigur for en højreekstremistisk gruppe, der har udnyttet ham, fordi han var populær og i stand til at mobilisere det brasilianske folk. Bevægelsen består af en økonomisk elite, der udgør en meget lille del, måske kun 1 procent, af den brasilianske befolkning, og den består primært af forretningsmænd, politikere, militærfolk og en lille hvid overklasse. Deres mål er at bevare de vilde privilegier, den ekstreme sociale ulighed i Brasilien – en arv fra kolonitiden – har udstyret dem med.
Reaktionære højreekstremister bag præsidenten
Den religiøse højreekstremisme, som Bolsonaro repræsenterer, udspringer af en tanketradition, der har rødder i ‘integrismen’, en ultra-konservativ katolsk filosofi, der opstod som en anti-modernistisk reaktion til de store forandringer, der fulgte med industrialiseringen, urbaniseringen, sekulariseringen og det stigende fokus på menneskerettigheder i slutningen af det 19. århundrede. Alt det, Max Weber betegnede som en ‘affortryllelse’ af verden; en modernisering af verden.
Bevægelsens tilhængere går ind for en stat bygget på disse strenge katolske dogmer. Ifølge Georg Walter Wink har ideologien influeret det brasilianske samfund gennem hele sidste århundrede, og den danner grundlag for alt det, der sker i Brasilien i dag, selvom ingen i dag kalder det integrisme men ‘liberal-konservatisme’.
– Bevidstheden om den religiøse traditionalisme, der gennemsyrer Bolsonaros ideer og politik, giver mulighed for bedre at forstå regeringen og dens tilsyneladende uberegnelige politik i forhold til pandemien, miljøet, menneskerettigheder og sikkerhedsspørgsmål. Bolsonaro har ført en kamp mod det, han kalder Brasiliens ‘indre fjende’, dvs. de intellektuelle, medierne og statsforvaltningen, der alle bliver opfattet som fordærvede af globalistiske ‘kulturmarxister’, forklarer Georg Walter Wink og tilføjer, at kirken spiller en stor rolle for bevægelsens tankegrundlag.
– Vi er vant til at betragte den katolske kirke som venstreorienteret, men det gælder kun for en del af den katolske kirke i Brasilien. Og det er ikke den mest magtfulde del. Kigger man derimod på hierarkiet i kirken og på dem, der sidder på magten, er de overraskende reaktionære. Nogle ønsker sig tilbage til tiden før det Andet Vatikanerkoncil, hvor messen bl.a. var på latin, andre mener, at Pave Frans er kontrolleret af satan, forklarer han.
Middelalderligt tankegods
Selvom både politikere og medier har kritiseret Bolsonaro meget over de seneste år, mener Georg Walter Wink ikke, at vi i Europa helt har forstået, hvad han står for og hvor hans ideer kommer fra.
– Bolsonaro er ikke bare en enlig skør mand; der er et stort maskineri bag ham. Han og hans fæller repræsenterer en anti-modernisme, der minder mere om Putins og den ultra-nationalistiske russiske filosof Alexander Dugins ideer end om fx Trump. Bolsonaro er imod den moderne nationalstat, og hans tanker er nærmest middelalderligt religiøse. Han er autoritær og imod homoseksuelle, abort og alt andet ‘moderne’, der relativiserer tingenes naturlige og guddommelige orden. Tankegangen er meget radikal, og den anerkender ikke menneskeskabte sociale bestemmelser, men bygger derimod på Thomas Aquinas skolastik. De ønsker at påvirke samfundet gennem en idealistisk krig, som ikke bliver udspillet på slagmarken, men gennem kultur og ideer og fx i skolesystemet og på universiteterne, forklarer Georg Walter Wink.
Det kommer til at give Brasiliens nye præsident Lula, der tiltrådte 1. januar, store problemer, mener Georg Walter Wink:
– Lula står mere svækket, end da han blev valgt første gang i 2002. I løbet af de 20 år er kongressen rykket gevaldigt mod højre, og han har en meget stærk konservativ opposition imod sig. En opposition, der er infiltreret af integrisme-ideerne. Det gør bl.a., at han slet ikke kommer til at turde tale om fx abortspørgsmålet, mener Georg Walter Wink og tilføjer:
– Det er vigtigt at forstå, at fænomenet, som Bolsonaro personificerer, ikke bare forsvinder med Bolsonaro. Vi tænker på Brasilien som det her farverige, sprudlende og alsidige land, men det er meget langt fra hele sandheden. Brasilien er også et land fyldt med koloniale strukturer, fattigdom, racisme, stort set ingen social mobilitet og en dyb skepsis over for statsmagten, og det bliver svært for Lula at gøre noget ved det i det nuværende politiske klima.
Kontakt:
Georg Walter Wink
Lektor i brasilianske og portugisiske studier
Mobil: 52 68 88 46
E-mail: georg.wink@hum.ku.dk
Pernille Munch Toldam, pressemedarbejder
Det Humanistiske Fakultet
Mobil: 29 92 41 69
E-mail: pmunch@hum.ku.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hojreekstremismen-i-brasilien-forsvinder-ikke-med-bolsonaro?releaseId=13668524
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
