Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Jord kan lagre kulstof. Derfor er der også et stigende fokus på jordens indhold at organisk kulstof, og hvordan man enten øger eller vedligeholder mængden. Jorden kan nemlig også miste kulstof i form af klimagasser fra mikrobiel nedbrydning, og så bidrager jorden pludselig til klimaforandringer fremfor at afbøde. Men for at kunne opretholde kulstofmængden eller måske endda øge den, er det nødvendigt for landbrugeren at kende det aktuelle indhold af kulstof i sin jord.
Kulstof, klimaregnskab og CO2 kreditter
I jorden findes kulstof i form af organisk materiale. Det vil sige materiale, der stammer fra planter, f.eks. rødder eller rester af planter såsom efterafgrøder, der er kommet ned i jorden. Det kan også stamme fra tilført organisk materiale fra f.eks. husdyrgødning. Det organiske materiale nedbrydes i jorden, og har en betydning for jordens struktur og evne til f.eks. at tilbageholde vand. Det er også det organiske materiale, der holder liv i jordens mikroorganismer. Svampe og bakterier nedbryder materialet og frigiver næringsstoffer til planterne.
“Jorden lagrer simpelthen kulstof og kan derigennem være med til at reducere mængden af CO2 i atmosfæren. Jorden kan også miste kulstof igennem den mikrobielle nedbrydning, og derved bidrager jorden til klimaforandringerne frem for at afbøde dem,” fortæller ph.d.-studerende Laura Sofie Harbo fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Hun forklarer, at det derfor er vigtigt at kunne estimere ændringer i mængden af kulstof i jorden, fordi en eventuel stigning i kulstofindholdet i jorden kan være med til at kompensere for andre udledninger.
“CO2 kreditter og klimaregnskab er nye begreber, der er dukket op i takt med, at klimaforandringer bliver mere virkelige. CO2 kreditter er et begreb, der dækker over muligheden for at kunne købe kulstoflagring hos f.eks. en landmand, altså hvor man kan købe sig til kompensation for egne udledninger,” forklarer Laura Sofie Harboe.
Sten i jorden gør en forskel
Både klimaregnskaber og ordninger som CO2 kreditter kræver troværdige og præcise estimater for mængden af organisk kulstof i jorden, og for de ændringer der sker i jordens kulstofpulje.
“I 1985 blev Kvadratnettet oprettet. Det er et landsdækkende netværk med i alt 830 målepunkter, der dækker ca. 600 ha landbrugsjord. I 1986 og tre gange siden (1997, 2009 og 2019) har man indsamlet jordprøver til analyse af jordens kulstofkoncentration med henblik på at beregne mængden af kulstof per hektar, og overvåge hvilke ændringer, der sker over tid i jordens kulstofindhold,” fortæller Laura Sofie Harbo.
I et nyt studie har hun været med til at præcisere og forbedre disse målinger. Der er nemlig en række faktorer, som kan komplicere beregningerne af jordens kulstofindhold.
“Først og fremmest er det vigtigt at man har en præcis og repræsentativ måling af kulstofprocenten i jorden. Det er vigtigt, fordi kulstof kan være meget ujævnt fordelt i jorden, og derfor kan selv en lille forskydning i målingen give usikkerheder i estimaterne,” forklarer hun.
Dernæst viser det nye studie, at man skal kende jordens volumenvægt og jordens indhold af sten for præcist at kunne beregne kulstofindholdet i tons per hektar. Det er informationer, der ikke tidligere har været brugt i beregningen af kulstofestimater for dansk landbrugsjord, og de gør en stor forskel.
“Når vi bruger de her nye informationer om jordens volumenvægt og stenindhold, så bliver estimaterne for mængden af organisk kulstof mere præcise,” forklarer Laura Sofie Harbo.
I gennemsnit fandt forskerne, at kulstofindholdet målt med den nye metode var 5% lavere end med den forrige metode, som netop ikke tog højde for stenene i jorden.
“Sten indeholder ikke noget organisk kulstof, så hvis man ikke tager dem med i regnestykket, så vil man altid ende med at overestimere jordens kulstofpulje,” siger hun.
Tendenser tager tid
“Det er vigtigt, at man som landbruger kan få præcise estimater for sin jord, således at man kan tilpasse sin drift til enten af skulle øge indholdet eller vedligeholde det kulstof, man allerede har, så man ikke bidrager til yderligere udledning af klimagas,” siger Laura Sofie Harbo, der forklarer, at en årlig opgørelse af kulstofpuljen ikke vil være vejen frem, heller ikke selvom den nye metode giver mere præcise estimater end tidligere.
“Det tager tid at opbygge kulstof i jorden, hvilket vil sige at de tiltag vi laver i dag ikke vil kunne måles i morgen. I praksis vil der gå en årrække inden målingerne vil kunne vise en statistisk signifikant tendens,” fortæller hun.
Mere information
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters . På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:
Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Sino-Danish College ved University of Chinese Academy of Sciences og iClimate ved Aarhus Universitet.
Finansiering: Studiet er finansieret af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet som en del af SINKS2 projektet.
Interessekonflikt: Ingen
Læs mere: Publikationen “” er udgivet i Geoderma Regional. Den er skrevet af Laura Sofie Harbo, Jørgen E. Olesen, Zhi Liang, Bent T. Christensen og Lars Elsgaard.
Kontakt:
Ph.d.-studerende Laura Sofie Harbo, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Mail: lauraharbo@agro.au.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/landmand-kend-dit-kulstof?releaseId=13668522
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
