PRM / Bilister tanker støtte til den lokale idræt

    Pressemeddelelse fra OK

    Gennem deres sponsoraftaler med OK modtager Spentrup IF og RgF et stort beløb til foreningskasserne. Sponsorchecken til Spentrup IF lyder på hele 35.714,35 kroner, mens RgF får udbetalt 17.712,41 kroner.

    Man kan støtte Spentrup IF og RgF ved at tanke hos SuperBrugsen Spentrup og OK Dronningborg. Det er nemlig OK og forhandlerne, der udbetaler pengene til foreningerne.

    “Støtten fra OK og andre sponsorer har stor betydning for, at vi kan drive foreningen. Vi har selvfølgelig indtægter fra kontingent, men sponsorkronerne gør, at vi nogle gange kan gøre noget ekstraordinært. Da vi for eksempel havde vores store aktivitetsdag, inviterede vi hele byen ned for at se, hvad de forskellige idrætsgrene kan byde på, men vi gav også gratis morgenmad. Sådan noget har en pris, som vi kan bruge sponsorstøtten til at betale, ” siger formanden for Spentrup IF Ivan Kondrup.

    OK-kunder sparer pengene op

    OK’s kunder har sparet pengene op til foreningen ved at tanke på deres OK-kort eller via OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.

    Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt kan 15 øre altså gå foreningernes vej, hver gang en bilist tanker en enkelt liter.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bilister-tanker-stotte-til-den-lokale-idraet?releaseId=13668424

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **