PRM / Anmelderrost irsk debutroman om et besættende forhold

    Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S

    Den kvindelige fortæller er 23 år gammel og optaget af jagten på kærlighed. Han er lidt ældre end hende, og den smukkeste mand, hun nogensinde har set. Deres kærlighedsforhold udvikler sig lynhurtigt og bliver snart til et altopslugende væsen, som ikke lader tid tilbage til venner, familie eller til at passe sit arbejde. Hovedpersonen slynger og bøjer sin personlighed og sit liv omkring kæresten Ciaran i et forsøg på at tilfredsstille ham, men Ciaran er ofte sur, han er kontrollerende, han skriver til sin danske model ex-kæreste, og hovedpersonens forsøg på at tilpasse sig hans luner gør hende ulykkelig: “Hvordan kunne det være, at en kvinde som mig havde brug for en mands kærlighed for at føle mig som et menneske, for at føle jeg havde gjort mig fortjent til livet?”

    Desperate handlinger er en roman om at droppe sit studie, fordi man alligevel altid har tømmermænd, om ikke at komme på arbejde, fordi man hellere vil dyrke sex, om at forme sig selv om et andet menneske, fordi man håber på, det menneske kan give en det liv, som man drømmer om; om den angstfyldte følelse, der kan opstå, når man opdager, at det kan det andet menneske ikke. Desperate handlinger er kvik og sjov, alvorlig og rå, som den beskriver kærligheden, når kærligheden er fuld af svære følelser og jalousi.

    Desperate handlinger har fået massiv ros fra anmelderne. Karl Ove Knausgård har sagt følgende om forfatteren og romanen: “Megan Nolan er et kolossalt litterært talent, og hendes første roman Desperate handlinger er en kærlighedshistorie som ingen andre. Sproget er intenst og ærligt og med en sjælden adgang til det virkelige liv.”

    Megan Nolan blev født i 1990 Waterford, Irland, og bor nu i London. Hun har skrevet essays, anmeldelser og litteraturstof for The New York Times, The Guardian og The Sunday Times. Desperate handlinger er hendes debutroman.

    Fakta om romanen:

    Titel: Desperate handlinger
    Forfatter: Megan Nolan
    Oversætter: Louise Ardenfelt Ravnild
    Forlag: Turbine
    ISBN: 9788740686326
    Sidetal: 320
    Vejl. pris: 299,95 kr.
    Udgivelsesdato: 19. januar 2023

    Kontakt:

    PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/anmelderrost-irsk-debutroman-om-et-besaettende-forhold?releaseId=13667860

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **