PRM / Kvistens Taskforce holder oplæg i Kolding om seksuelle overgreb

    Pressemeddelelse fra Kvisten

    Kvistens Taskforce gæster snart til Kolding, hvor de vil fortælle om deres kamp for at finde livsgnisten efter en barndom og ungdom med seksuelle overgreb.

    Det sker tirsdag den 31. januar 2023 kl. 17 – 19 på Bandegårdspladsen 2, 2. sal, 6000 Kolding.

    Det er vigtigt, vi tør tale åbent om overgreb og konsekvenserne, hvis vi vil hjælpe de børn, der lider overlast, og de voksne, som kæmper med senfølgerne. Det siger Ole Basballe Jensen, der er en del af Kvistens Taskforce:

    – De fleste, der er ramt af senfølger, går meget stille med dørene. Frygten for at være forkert og anderledes fylder så meget. Og så er der brug for, at nogen går ud og siger: “Husk, du var kun et barn!”. Hvis vi ikke taler højt om det, kan vi ikke bearbejde de voldsomme konsekvenser, som de medfører, og så får ofrene ikke den hjælp, de har brug for.

    Til oplægget vil du møde 2 erfaringspersoner fra Kvistens Taskforce og psykoterapeut Anke Herlev, der fortæller om Kvistens tilbud om psykoterapi og rådgivning til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen.

    Du er velkommen til oplægget uanset om du selv har været udsat for overgreb, er pårørende til en, der har været seksuelt misbrugt, er fagperson eller blot er nysgerrig efter at vide mere om emnet.

    Arrangementet er gratis og tilmelding ikke nødvendig. Find mere information om arrangementet her.

    Fakta om Kvisten

    Kvistens Taskforce består af frivillige tidligere brugere – både mænd og kvinder – fra hele landet. De spiller en vigtig rolle i opsporing og information om muligheder for at få hjælp til voksne, der har oplevet seksuelle overgreb, inden de fyldte 18 år.

    Senfølger er en samlet betegnelse for de psykiske, sociale og sundhedsmæssige problemer, der kan opstå i voksenlivet efter seksuelt misbrug. Nogle af de mest almindelige senfølger er lavt selvværd, angst, PTSD og depression forskellige former for misbrug og afhængighed, svært ved at være i og bevare nære relationer og mange andre komplekse psykiske, sociale, mentale og fysiske problemer.

    Kvisten er en landsdækkende social organisation, der hjælper voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i deres barn- eller ungdom, til at opnå bedre livskvalitet. Gennem terapiforløb ledt an af de mere end 80 frivillige psykoterapeuter og psykologer, behandler Kvisten årligt mere end 400 senfølgerramte og deres pårørende.

    Hvis du har spørgsmål til terapi eller brug for information om Kvisten, er du mere end velkommen til at kontakte os på tlf. 88 44 81 40.

    Kontakt:

    Kommunikationskonsulent i Kvisten Cecilie Davidsen Høj email: cdh@kvistene.dk

    frivilligkoordinator Anke Herlev tlf.: 93 63 50 57 email: anke@kvistene.dk

    Kvistens frivillig koordinator i Syddanmark: Anke Herlev, tlf. 93 63 50 57 – anke@kvistene.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kvistens-taskforce-holder-oplaeg-i-kolding-om-seksuelle-overgreb?releaseId=13668347

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **