PRM / Super-youtuber undersøger skærmtid på scenen i Næstved

    Pressemeddelelse fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter

    Ved du, hvem ComKean er? Måske ikke, men det gør dine børn! Med mere end 185.000 abonnenter og over 220 millioner visninger er YouTuberen ComKean en af de allerstørste i Danmark. Og han er tilbage på de store scener i 2023 med sit helt nye liveshow Skærmtid!

    Skærmtid er et begreb, som de fleste børn i dag kender til. Mange af dem bruger deres skærmtid på netop at se ComKeans videoer på YouTube. Men hvad ville der ske hvis alles skærmtid en dag forsvandt? Også de voksnes! Det udforsker ComKean på scenen, hvor der spilles computer, musik og laves sjov. Hele salen må hjælpe med at redde Skærmtid – ellers er det måske slut med YouTube?

    Showet varer ca. 80 minutter og er for fans af ComKeans videoer i ALLE aldre. Det gælder også forældrene!

    Efter showet er der selfies til alle, som vil have en selfie med ComKean. Desuden sælges der særligt tour-merchandise på stedet.

    Skærmtid er ComKeans andet soloshow, og hans første soloshow, Gamerlife, solgte mere end 11.000 billetter i hele landet med mange udsolgte sale. Kom ind og se Skærmtid – det bliver en fest! Se ComKeans YouTube-kanal her – https://www.youtube.com/user/Comkean

    Vil du have chancen for at sidde på første række?

    Salget starter mandag den 16. januar kl. 12.00 på www.gkkultur.dk. Modtagere af Grønnegades Kaserne Kulturcenters nyhedsbrev vil modtage link til presale og får et døgns forspring. Tilmeld dig nyhedsbrevet på kulturcentrets hjemmeside.

    Kontakt:

    Kulturcenterleder John Nørbjerg tlf.: 5588393941 email: jonor@naestved.dk

    Markedsføring og web Christian Ehlers tlf.: 25451029 email: chehl@naestved.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/super-youtuber-undersoger-skaermtid-pa-scenen-i-naestved?releaseId=13668364

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **