PRM / Bilister tanker sponsorstøtte til den lokale idræt

    Pressemeddelelse fra OK

    Gennem deres sponsoraftaler med OK modtager Tommerup Boldklub, Aarup Boldklub og Ebberup Idrætsforening store beløb til foreningskassen. Sponsorstøtten er tilsammen på hele 66.173,10 kroner.

    Checken til Aarup Boldklub lyder på 27.182,92 kroner, Ebberup Idrætsforening modtager 15.742 kroner, mens Tommerup Boldklub kan glæde sig over 23.248,14 kroner i sponsorstøtte.

    “Alle de gode penge, vi får fra OK, betyder rigtigt meget for klubbens økonomi. Selvom beløbet selvfølgelig varierer, er vi sikre på, at der kommer en check hvert år. Gennem tiden er det blevet til ikke så lidt, og det var blandt andet med de penge i ryggen, vi fik råd til at renovere vores gamle omklædningsrum, som lige har fået den helt store tur, ” siger formand for Tommerup Boldklub Lars Drejergaard.

    “Så vi siger tak for støtten til OK, men ikke mindst til de medlemmer, forældre og andre, der har valgt at knytte vores aftale til deres OK-kort. “

    Man kan støtte de tre foreninger ved at tanke hos SuperBrugsen Tommerup eller OK Aarup. Det er nemlig OK og forhandlerne, der udbetaler pengene til foreningen.

    OK-kunder sparer pengene op

    OK’s kunder har sparet pengene op til foreningen ved at tanke på deres OK-kort eller via OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.

    Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt kan 15 øre altså gå foreningernes vej, hver gang en bilist tanker en enkelt liter.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bilister-tanker-sponsorstotte-til-den-lokale-idraet?releaseId=13668353

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **