Pressemeddelelse fra Københavns Universitet – Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Tidligere forskning og regeringsundersøgelser har konkluderet, at russisk indblanding var designet til at påvirke amerikanernes stemmeadfærd til fordel for Donald Trump ved USA’s præsidentvalg i 2016. Enten ved at flytte stemmer til Trump selv eller ved at opmuntre utilfredse liberale – ofte Bernie Sanders-vælgere – til at stemme på en tredje kandidat eller helt at undlade at stemme.
Hidtil har det dog ikke været muligt at undersøge, om sådanne udenlandske indflydelseskampagner rent faktisk påvirker vælgernes politiske adfærd.
Nu har en gruppe forskere fra København, New York, Dublin og München undersøgt amerikanernes stemmeadfærd og eksponering for russisk desinformation under den amerikanske valgkamp i 2016.
“Samlet set finder vi ingen beviser for, at den russiske desinformationskampagne på sociale medier påvirkede amerikanernes politiske holdninger eller vælgeradfærd,” siger Gregory Eady, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, som er hovedforfatter til studiet.
Løb en åben dør ind
Ifølge forskerne nåede den russiske Twitter-kampagne primært ud til en lille gruppe af stærkt partipolitiske republikanere, som næppe skulle overbevises for at stemme på Donald Trump.
“De, der identificerede sig som ’stærke republikanere’, blev udsat for omkring ni gange så mange russiske indlæg som dem, der identificerede sig som demokrater eller uafhængige,” forklarer Gregory Eady.
Forskerne har benyttet data fra 1.500 respondenters Twitter-feed, indsamlet af YouGov. Respondenterne har delt deres Twitter-kontooplysninger til forskningsformål og besvaret spørgsmål vedrørende deres politiske holdninger og overbevisninger på forskellige tidspunkter under den amerikanske valgkamp i 2016.
Samlet set var den russiske kampagne meget målrettet: 1 % af respondenterne i undersøgelsen modtog 70 % af desinformationen.
Druknede i amerikansk valgdækning
Årsagen til den begrænsede effekt af den russiske indblanding skal måske findes i, at den blev markant overskygget af indhold fra amerikanske nyhedsmedier og politikere.
“I gennemsnit blev amerikanere på Twitter hver dag eksponeret for cirka fire opslag fra russiske Twitter-profiler i oktober 2016. Men i samme periode blev de i gennemsnit eksponeret for 106 opslag fra nationale nyhedsmedier og 35 opslag fra amerikanske politikere,” siger Gregory Eady.
Han tilføjer, at andre kilder, såsom tv-kanaler og onlinenyheder, også har medvirket til at overdøve den russiske kampagne.
Ruslands forsøg på at ændre valgets udfald kan imidlertid have haft andre effekter, mener forskerne.
“Selvom den russiske Twitter-aktivitet ikke formåede at flytte vælgernes holdninger, kan den stadig have haft en indflydelse på valget og integriteten af det amerikanske valg ved at overbevise amerikanerne om, at russisk indblanding via sociale medier faktisk var vellykket,” vurderer Gregory Eady.
Læs , der er udgivet af Nature Communications.
Kontakt:
Gregory Eady
Lektor, Institut for Statskundskab
Mail: gregory.eady@ifs.ku.dk
Tlf.: +45 35 33 21 62
Simon Knokgaard Halskov
Presse- og kommunikationsrådgiver
Mail: sih@samf.ku.dk
Tlf.: +45 93 56 53 29
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/russisk-indblanding-flyttede-ikke-vaelgerne-da-trump-blev-praesident?releaseId=13668251
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
