PRM / EUDP indkalder: Søg om tilskud til nye energiprojekter

    Pressemeddelelse fra Energistyrelsen

    Virksomheder og forskere, der vil udvikle og demonstrere innovative grønne energiprojekter, kan nu søge om tilskud gennem Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).

    EUDP giver tilskud til innovative projekter, som bidrager til at indfri Danmarks politiske målsætninger inden for energi og klima samt til at skabe danske arbejdspladser og eksport af energiteknologi.

    I EUDP’s bestyrelse glæder vi os til en ny runde, der forhåbentligt byder på mange perspektivrige ansøgninger – så vi endnu engang kan være med til at igangsætte en masse betydningsfulde energiprojekter,” siger Anne Grete Holmsgaard, formand for EUDP’s bestyrelse.

    Foreløbigt udbydes der 182,4 mio. kroner – den endelige økonomiske ramme for ansøgningsrunden bliver dog først fastsat, når Finansloven 2023 vedtages. Ved endelig vedtagelse af Finansloven 2023 vil indkaldelsen blive opdateret på EUDP’s hjemmeside.

    Ansøgere kan være små, mellemstore og store virksomheder, vidensinstitutioner, forsyningsselskaber og andre, der arbejder med grønne energiteknologier.

    Siden 2007 har programmet støttet mere end 1000 energiteknologiske projekter med i alt ca. 6 mia. kroner.

    Sådan søger du

    En ansøgning til EUDP består af en række bilag, som skal indsendes via ansøgningsportalen. Læs mere i indkaldelsesmaterialet:

    Søg tilskud

    Tidsplan for EUDP

    5. januar 2023

    Indkaldelse åbner

    3. marts 2023 kl. 12:00

    Frist for ansøgere

    Marts-maj 2023

    Vurdering af ansøgninger samt partshøring

    Medio juni 2023

    Afgørelse om støtte

    Tidsplan for IEA-ansøgninger

    I 2023 er det igen muligt at søge om støtte til videndeling gennem projekter i regi af Det Internationale Energiagentur (IEA). Her er der igen flere ansøgningsfrister for at lette adgangen til IEA-projekter for ansøgere fra Danmark.

    5. januar 2023

    Indkaldelse åbner

    27. januar 2023 kl. 12:00

    Første frist for ansøgere

    3. marts 2023 kl. 12:00

    Anden frist for ansøgere

    Ultimo marts 2023

    Afgørelse om støtte for første ansøgningsrunde

    Medio juni 2023

    Afgørelse om støtte for anden ansøgningsrunde

    Informationsmøde

    Innovationsfonden, EUDP, Energy Cluster Denmark og Erhvervsstyrelsen inviterer til online informationsmøde mandag den 30. januar 2023. Her kan du høre om programmernes fokusområder og dine muligheder for at søge offentlig medfinansiering til energiprojekter inden for forskning, udvikling, test og demonstration.

    Læs mere om informationsmødet og tilmeld dig her.

    Kontakt

    Du er altid velkommen til at kontakte EUDP-sekretariatet, hvis du vil høre nærmere om mulighederne for at søge om tilskud. Du kan finde sekretariatets kontaktoplysninger og blive klogere på vores respektive fagområder her.

    Sekretariatschef for EUDP, Claus Meineche, clme@ens.dk, +45 33 92 77 93

    Om EUDP

    Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) er en offentlig tilskudsordning. Ordningen støtter ny og innovativ teknologi på energiområdet, som kan bidrage til at indfri Danmarks målsætninger inden for energi og klima.

    Formålet er at bidrage med at fastholde en høj forsyningssikkerhed og reduktion i CO2-udledningen – en indsats der går hånd i hånd med øget vækst og beskæftigelse i Danmark.

    Kontakt:

    Pressemedarbejder Laura Andersen tlf.: +45 33 95 09 06 email: lrsn@ens.dk

    Pressechef Ture Falbe-Hansen email: tfh@ens.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/eudp-indkalder-sog-om-tilskud-til-nye-energiprojekter?releaseId=13667896

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **