Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S
Deres øjne så mod Gud udkom sidst i dansk oversættelse i 1946 under den noget upræcise titel Sort kærlighed, men nu kan den læses i ny oversættelse ved Juliane Wammen. Nyoversættelsen er desuden forsynet med et forord af Zadie Smith, der understreger, at romanen stadig er aktuel i vores tid.
Da 16-årige Janie bliver taget i at kysse med den uregerlige Johnny Taylor i 1920’ernes Florida, gifter hendes bedstemor hende væk til en ældre mand med 60 tønder land. Janie går igennem to kvælende ægteskaber, som ikke tillader hende at være sig selv, ikke lader hende opleve kærlighed og frihed, men tøjrer hende med vold, tvang og overvældende patriarkalsk magt. Da hun endelig møder sine drømmes udkårne, tilbyder han hende ikke guld og jord, men en lille pose blomsterfrø.
“Dette er en smuk roman om sjælfuldhed. At det er tilfældet, kan Hurstons evner tage æren for. Hun får “kultur” – denne langsomme og partikulære og kunstige sammenvoksning af vaner og omstændigheder – til at virke som noget lige så naturligt og organisk og smukt som en solopgang. Hun får “sort kvindelighed” til at virke som en reel og håndgribelig egenskab, en kerne jeg næsten kan tro på, at jeg deler, hvor usandsynligt det end er, med millioner af andre komplekse individer på tværs af århundreder og kontinenter og sprog og religioner.”
– Fra Zadie Smiths forord
ZORA NEALE HURSTON (1891-1960) var amerikansk forfatter og antropolog. Hun blev født i Alabama, men familien flyttede til Eatonville, Florida, i 1898. Hurston var en central del af The Harlem Renaissance. Deres øjne så mod Gud blev hendes uden sammenligning mest populære værk.
Fakta om romanen:
Deres øjne så mod Gud
Forfatter: Zora Neale Hurston
Oversat af: Juliane Wammen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740670875
Sidetal: 256
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udgivelsesdato: 11. januar 2023
Kontakt:
PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/amerikansk-klassiker-i-ny-oversaettelse?releaseId=13667852
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








