Pressemeddelelse fra Danske Andelskassers Bank A/S
Rytterne i Broagerlands Rideklub har grund til at smile lidt ekstra i disse dage. De har nemlig modtaget en økonomisk håndsrækning fra Andelskassens lokallånspuljemidler på i alt 10.000 kr. Pengene er et tilskud til en ny ridehest.
Kunderådgiver i Andelskassen i Sønderborg, Louise Krogh Nielsen var for nylig forbi Broagerlands Rideklub og overrække den gode nyhed. Og det glæder hende, at banken kan give nogle penge tilbage til lokalsamfundet og ikke mindst rytterne og deres trænere.
“Vi ønsker som bank, at midlerne fra lokallånspuljen bliver brugt bedst muligt til gavn for hele vores lokalområde. Pengene er et tilskud til at købe en ny ridehest, da flere af klubbens heste går på pension, og ved at støtte med 10.000 kr. til nogle lokale ryttere, deres trænere og klubben bag bidrager til vi at give lokale borgere mulighed for at mødes i fællesskabet i rideklubben,” siger Louise Krogh Nielsen.
Lokallånspuljen er et initiativ, hvor Andelskassen lægger 1.000 kr. i en pulje, hver gang en kunde optager et lokallån til fx bolig eller bil. Én gang om året bliver puljemidlerne uddelt til gode formål i bankens lokalområder.
Kontakt:
Kommunikationskonsulent Maria Bugge tlf.: 87993074 email: mbm@andelskassen.dk
For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 87 99 30 74 eller E: mbm@andelskassen.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lokal-rideklub-far-kontant-opbakning?releaseId=13667758
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **