Pressemeddelelse fra 3byggetilbud.dk
Danskernes byggelyst har generelt været aftagende gennem 2022. Inflation, energikrise samt produktions- og leveringsforsinkelser er nogle af udfordringerne for mange af landets håndværksvirksomheder.
Den nedgang, som resten af markedet mærker på nuværende tidspunkt, kan dog ikke spores hos 3byggetilbud.dk.
Tilbudsportal er populær i et marked i nedgang
Ifølge CSO hos 3byggetilbud.dk Tino Chris Hansen har knap 65.000 danskere indsendt en bygge- eller renoveringsopgave til 3byggetilbud.dk i 2022:
“Det er ikke på det niveau, som det var, da corona-byggelysten buldrede derudaf, men det er væsentligt højere, end hvad man kan forvente af et marked i nedgang,” siger Tino Chris Hansen.
“Vi vinder lige nu markedsandele, og det skyldes blandt andet, at mange danskere ønsker at hente flere tilbud på renoveringsopgaven, når privatøkonomien bliver lidt mere slunken,” fortsætter Tino Chris Hansen med henvisning til inflationen og de øgede leveomkostninger.
Alternative energikilder stod højest på ønskelisten
Der er flere årsager til, at 3byggetilbud.dk har fået så mange renoveringshenvendelser fra danskerne i 2022. Én af forklaringerne er den store efterspørgsel på alternative energikilder. 3byggetilbud.dk har nemlig oplevet rekordstor efterspørgsel på både jordvarme og varmepumper.
Portalen har haft en vækst på 225,37 procent i antallet af forespørgsler på luft-vand varmepumper og 720 procent flere henvendelser på jordvarmeanlæng, når 2022 sammenlignes med 2021.
“De stigende gaspriser og usikkerheden om fjernvarmeplanerne har betydet, at rigtig mange ønskede at udskifte det gamle fyr med en alternativ og grønnere opvarmningskilde,” forklarer Tino Chris Hansen.
Solcellerne er en solstrålehistorie
Også solcellerne har stået højt på ønskelisten hos danskerne i 2022. Her har 3byggetilbud.dk haft en gigantisk vækst på 1.759 procent, når antallet af forespørgsler i 2022 sammenlignes med 2021.
“Vi har modtaget tusindvis af solcelleopgaver i 2022. Det er 19 gange så mange henvendelser, som i 2021 og særligt da elprisen stak af i efteråret fik vi solcellehenvendelser som aldrig før,” fortæller Tino Chris Hansen.
Fakta – 3byggetilbud.dk er Danmarks førende formidler af bygge- og renoveringsopgaver. I 2022 modtog 3byggetilbud.dk 63.595 bygge- og renoveringsopgaver. – Håndværkerportalen forventer at formidle mere end 70.000 henvendelser i 2023. – Top 3 brancher med højeste vækst: 1. Solceller 2. Jordvarme 3. Varmepumper (luft-vand) – 3byggetilbud.dk har modtaget 40 procent flere ansøgninger om entreprisegaranti i 2022 end året inden. – Lokale og regionale tendenser kan også spores i 3byggetilbud.dks data. Eksempelvis fremgår det, at områder uden fjernvarme har haft særlig stor efterspørgsel på udskiftning af varmekilden. |
Kontakt:
Kommunikationschef Maria Carlsen tlf.: 26740636 email: mac@3byggetilbud.dk
CSO Tino Hansen tlf.: 2715 1769 email: th@3byggetilbud.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/2022-bod-pa-rekordstor-eftersporgsel-pa-alternative-energikilder?releaseId=13667729
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **