PRM / European Energy tilslutter Holmen Solpark 2 i Ringkøbing-Skjern Kommune

    Pressemeddelelse fra European Energy A/S

    European Energy har tilsluttet solparken Holmen II til elnettet. Med tilslutningen markeres at nu i alt 4 delprojekter i den samlede energipark Holmen i Ringkøbing-Skjern Kommune, er bygget og tilsluttet.

    Den nye solpark har en energikapacitet på 51 MW og vil fremadrettet producere grøn strøm til det omkringliggende elnet svarende til ca. 13.000 husstandes årlige forbrug. Hele Holmen Energipark dækker over to solparker med en samlet energikapacitet på 71 MW og to vindparker med en energikapacitet på tilsammen 39,6 MW. Kombinationen af sol og vind giver en stabil produktion, da de to vedvarende energiformer komplementerer hinanden.

    – Siden 2017 har vi arbejdet på at udvikle en energipark ved Holmen i Ringkøbing-Skjern kommune, og vi er meget glade for nu at have forbundet den sidste del af energiparken til elnettet, siger Ian Wallentin, som er ansvarlig for Holmen II Solpark.

    – Politikerne i Ringkøbing-Skjern kommune har været utrolig fremsynede og visionære i deres arbejde om at være foregangskommune på den grønne omstilling.

    Samlet set har European Energy lagt et større millionbeløb i den grønne pulje i Ringkøbing Skjern kommune som følge af projekterne. Derudover er der indgået frivillige aftaler med lokale borgerforeninger, som hvert år i parkernes levetid modtager et støttebeløb. Tilsammen er det penge, som skal komme lokalsamfundet til gode i form af projekter og aktiviteter.

    – Projektet er en del af de 1.000 hektar sol, som byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune allerede nu har lavet lokalplan for.Så Ringkøbing-Skjern Kommune er stadig i front på den grønne omstilling af vores elsystem – både på sol og vind. Det er glædeligt, at dette anlæg allerede i 2022 kan levere grøn strøm, udtaler Ole Knudsen, formand i Teknik- og Miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune.

    European Energy har i 2022 tilsluttet over projekter med en samlet energikapacitet på over 500 MW i Danmark.

    Solparken Holmen II er et projekt, der er udviklet i samarbejde mellem European Energy og Copenhagen Energy.

    Kontakt:

    PR Manager Ming Ou Lü tlf.: +45 31 26 93 76 email: miol@europeanenergy.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/european-energy-tilslutter-holmen-solpark-2-i-ringkobing-skjern-kommune?releaseId=13667559

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **