Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Endnu et år er gået, og det er tid til at se tilbage på nogle af alle de mange fantastiske børnebogsudgivelser, det bragte med sig. 2022 bød på mange fede, sjove, sørgelige, underfundige, fantasifulde fortællinger til både indskoling, mellemtrin og udskoling.
Tips til gode læsevaner
Vi inviterer indenfor på Næstved Bibliotek til en aften i børne- og ungdomslitteraturens tegn. En håndfuld af vores egne børnebibliotekarer og børnekulturformidlere anbefaler deres yndlingsudgivelser fra 2022. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål og udveksle idéer.
Så har du et barn, tween eller teenager, der mangler idéer til fritidslæsning, så kom forbi og få inspiration samt tips til gode læsevaner. Hvis du bare er fan af børne- og ungdomsbøger, er du selvfølgelig også velkommen.
Arrangementet finder sted torsdag den 19. januar kl. 18.00-19.00 på Næstved Biblioteks Store Scene. Bestil din gratis billet på www.naesbib.dk
Kontakt:
Børnekulturformidler Christoffer Dall tlf.: 5588 4168 email: chdall@naestved.dk
Bibliotekar, pressemedarbejder Lena Lund Olsen tlf.: 5588 4021 email: leols@naestved.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/vi-praesenterer-arets-bedste-borne–og-ungdomsboger?releaseId=13667547
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








