PRM / Danskerne kører kortere hjem til jul i år

    Pressemeddelelse fra home a/s

    â?”Driving home for Christmas…â?”

    Over halvdelen af os er på farten for at fejre juleaften i år, men hvor langt skal vi køre – de af os, der bliver inden for landets grænser?

    Det har ejendomsmæglerkæden Home igen i år fundet svaret på sammen med analysevirksomheden YouGov med en stor spørgeundersøgelse blandt 1949 danskere over 18 år, der fejrer jul i år.

    Svaret er, at danskerne skal køre cirka 65 kilometer mod 71 kilometer i snit sidste år. Det er signifikant kortere end tidligere år.

    Flere kører på julebesøg

    “Flere af os skal holde jul hos nogen og ud i juletrafikken, men vi skal i gennemsnit køre kortere i år. Det kan skyldes, at transportudgifterne i en tid med kraftige prisstigninger også spiller ind på vores juleplaner,” siger Michael Dalsager, der i højtidens anledning er juletalsmand og seniornisse-konsulent i Home.

    Flest danskere, nemlig 15 %, skal køre under 10 kilometer til juleaften, mens 9 % skal køre mere end 100 kilometer – og det er især julegæsterne fra to landsdele, der skal på langfart.

    Som altid er der nemlig store forskelle mellem nogle af landsdelene, når vi ser på den gennemsnitlige køreafstand til familien og flæskestegen.

    • Folk fra hovedstaden skal køre længst, 94 km., fynboerne næstlængst 67 km. Det skyldes, at betydeligt flere har mere end 100 kilometers juletransport foran sig.
    • Kortest på farten er nord- og østsjællænderne, med hhv. 35 og 52 km.
    • Se tabel med antal kilometer for alle landsdele.

    Færre er alene juleaften

    Flere af os holder juleaften ude i år, og færre holder jul alene eller i tosomhed, viser undersøgelsen.

    “Vi bliver også flere omkring julebordet, nemlig syv, og det skyldes især, at flere danskere bliver 11 eller mere til den store aften,” siger Michael Dalsager, der efter nytår – igen – er senior kommunikationskonsulent og talsperson i Home.

    • 48 % skal holde jul hos nogen i Danmark i år.
    • 44 % er hjemme hos sig selv, og det er markant færre end de to seneste år, hvor coronaen satte tydeligt præg på vores jul.
    • 4 % fejrer julen under fjerne himmelstrøg i udlandet.
    • 3 % kender ikke juleplanerne endnu.

    Kilde: YouGov for Home

    FAKTA:

    Hvor langt skal du/I ca. rejse for at holde juleaften i år – Julen 2022?


    Base: Holder jul

    1949

    10 km eller mindre

    14%

    11-30 km

    13%

    31-100 km

    12%

    101 km eller mere

    9%

    TABEL: Så mange kilometer til juledestinationen (gennemsnit)

    Bopæl

    Kilometer hjem til juleaften

    Byen København

    94

    Fyn

    67

    Vestjylland

    63

    Københavns omegn

    63

    Nordjylland

    62

    Østjylland

    60

    Vest- og Sydsjælland

    54

    Sydjylland

    54

    Østsjælland

    52

    Nordsjælland

    35

    Kilde: YouGov for Home. I alt er der gennemført 2004 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år i perioden 12. – 16. december 2022.

    Kontakt:

    Talsperson – senior kommunikationskonsulent – presseservice & analyse Michael Dalsager tlf.: 2043 3614 email: mida@home.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danskerne-korer-kortere-hjem-til-jul-i-ar?releaseId=13667264

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **