Pressemeddelelse fra Digisense A/S
Danmark har internationale rekorder i både privat og offentlig digitalisering, men mange virksomheder i SMV-segmentet halter bagefter. Statens indsats for at få dem med hedder SMV:Digital, og de uddeler løbende midler til digitaliseringsparate virksomheder. Ifølge Henrik Kruse, som for nylig er blevet tilknyttet programmet som privat rådgiver, er det meget nemt at søge tilskud, og han opfordrer til at gå i gang nu.
“Det er en attraktiv pulje, som mange kan få gavn af, men midlerne uddeles til dem, der søger først, så jeg vil opfordre til allerede nu at få vurderet, om det giver mening at søge. For mit eget vedkommende har jeg hjulpet flere virksomheder med at få automatiseret tidskrævende regnskabsprocesser gennem SMV:Digital, men der gives støtte til en hel stribe af forskellige områder”, siger Henrik Kruse.
Nemt og hurtigt at søge tilskud
Ifølge Henrik Kruse blev han selv overrasket over, hvor nemt det var at gå til ansøgningsprocessen. Visse offentlige tilskud til erhverv har ry for at blive ædt op af administration i forbindelse med ansøgningsprocessen, men dette her er anderledes, siger han.
“Når SMV:Digital tilknytter sådan nogle som mig til at rådgive, er det bl.a. fordi jeg dels kan hjælpe med at afdække konkrete behov for digitalisering og dels vurdere, om virksomheden bør bruge tid på at søge støtte. Når virksomhederne får hjælp til den del, er det virkelig nemt at gå til, så jeg håber ikke, at nogen lader sig bremse af frygt for bureaukrati”, siger Henrik Kruse. Han anbefaler som et første skridt at få vurderet muligheden for at få tilskud via
.
Betaling til egne projekttimer
Flere af puljerne har det særlige twist, at selvom man selv skal finansiere 50 procent af omkostningerne til det projekt, man ønsker at sætte i gang, behøver man ikke få penge op af lommen. Det er nemlig tilladt at notere sine egne projekttimer som en del af omkostningen.
“Sådan som ordningen er skruet sammen, kan du få penge for de timer, du bruger på at planlægge og gennemføre dit digitaliseringsprojekt. Så hvis du normalt ville have svært ved at finde tid til projektet i en travl hverdag, kan du med SMV:Digital faktisk nærmest få løn for at prioritere det”, siger Henrik Kruse.
Nye puljer åbner snart
I januar 2023 annonceres fire nye puljer, hvor man kan søge fra 25.000 til 100.000 kroner til digitale omstillingsprojekter. Skabeloner til at forberede ansøgningen ligger klar til download, og Henrik Kruse opfordrer til at gå i gang så hurtigt som muligt.
“Mit eget speciale er digital omstilling og digitalisering af bogføring, hvilket kan give øjeblikkelige gevinster for en del virksomheder og samtidig gøre dem klar til nye offentlige krav om digitale regnskaber. Men det er også muligt at søge til ting som digital sikkerhed og ansvarlig brug af data. Uanset, hvilken retning, man kigger i, vil jeg opfordre til at gå i gang med det samme”, siger Henrik Kruse.
Kravene til at søge puljerne under SMV:Digital er enten en maksimal omsætning på 50 mio. euro eller en balance på højst 43 mio. euro. Desuden må din virksomhed ikke have modtaget statsstøtte, der overstiger 200.000 euro i det indeværende og de to foregående regnskabsår.
Kontakt:
CEO Henrik Kruse email: hk@digisense.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/digital-radgiver-smver-bor-starte-ansogning-om-tilskud-til-digital-omstilling-nu?releaseId=13666903
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **