PRM / Thor Vildbæk Andersen er ny kunderådgiver i Andelskassen i Esbjerg

    Pressemeddelelse fra Danske Andelskassers Bank A/S

    Gennem de sidste 14 år har Thor Vildbæk Andersen arbejdet som kunderådgiver for privatkunder og Private Banking-kunder. Thor har tidligere arbejdet i Sydbank og Jyske Bank i Esbjerg og er nu skiftet til Andelskassen i Esbjerg.

    Thor har altid arbejdet ud fra et kodeks om åbenhed og ærlighed og at skabe langvarige relationer med kunderne

    “Jeg har en oprigtig interesse i at hjælpe folk og skabe langvarige relationer. Jeg bliver motiveret af at yde en åben, ærlig og direkte økonomisk rådgivning og dermed gøre en forskel for mine kunder, ” siger Thor.

    Med skiftet til Andelskassen skal Thor som økonomisk sparringspartner rådgive virksomhedsejere om deres privatøkonomi, og det ser han frem til.

    “I Andelskassen er der korte beslutningsveje, hvilket betyder, at kunderne hurtigt kan få svar. Andelskassen er en bank, hvor vi ikke putter mennesker i kasser, og vi har en god stemning blandt kollegerne, hvor vi arbejder for at give kunderne gode oplevelser,” fortæller Thor.

    Thor bor i Esbjerg sammen med sin 7-årige søn. I fritiden løber og styrketræner han for at holde kroppen i gang og hovedet frisk.

    Kontakt:

    Kommunikationskonsulent Maria Bugge tlf.: 87993074 email: mbm@andelskassen.dk

    For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 87 99 30 74 eller E: mbm@andelskassen.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/thor-vildbaek-andersen-er-ny-kunderadgiver-i-andelskassen-i-esbjerg?releaseId=13666882

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **