PRM / PlanBørnefonden: Vigtigt at Danmark tager internationalt ansvar i nyt regeringsgrundlag

    Pressemeddelelse fra PlanBørnefonden

    Dorthe Petersen udtaler:

    “Der er mange gode takter i det nye regeringsgrundlag, og vi er glade for, at udviklingsbistanden fastholdes på 0,7 pct. af BNI med fokus på indsatserne i Afrika. I en tid hvor verden er præget af kriser og pres på menneskerettigheder og demokratiske værdier, er det opløftende, at Danmark tager ansvar og styrker sit stærke internationale engagement. Det er den bedste forudsætning for at skabe økonomisk vækst, styrke klimaindsatsen og bekæmpe global ulighed”

    “Vi efterspørger mere fokus på piger og kvinders rettigheder og muligheder, som fortsat skal være en kerneprioritet for Danmarks udviklingspolitik, og som står centralt i den udviklingspolitiske strategi fra 2021. Men det er vi sikre på, vi nok skal få et godt samarbejde med den nye udviklingsminister om”

    “I PlanBørnefonden er vi meget glade for, at der forsat er stort fokus på det afrikanske kontinent – både fra dansk side og på europæisk niveau. Det er verdens yngste kontinent, men de mange unge har ikke tilstrækkeligt med muligheder. Derfor er det vigtigt, at vi investerer i uddannelse og jobskabelse med fokus på grøn omstilling, og at vi gør det i innovative partnerskaber”

    “De kriser, vi mærker herhjemme på økonomien, fødevarer og klima, rammer endnu hårdere ude i verden. Derfor skal der partnerskaber, nye finansieringskilder og innovation mellem politikere, erhvervsliv og civilsamfund til for at sikre ressourcer til at løse problemerne og skabe jobs og muligheder. Derfor hilser vi det velkommen, at udviklingsindsatser i højere grad samtænkes med handelspolitikken”

    Kontakt:

    Head of Public Affairs and Policy Sofie Lindkvist Enstrøm tlf.: 53656270 email: sofie.enstroem@planbornefonden.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/planbornefonden-vigtigt-at-danmark-tager-internationalt-ansvar-i-nyt-regeringsgrundlag?releaseId=13666697

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **