PRM / Den Grønne Ungdomsbevægelse: Regeringsgrundlaget er ikke ambitiøst nok i en buldrende klimakrise

    Pressemeddelelse fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

    “SVM-regeringen fødes midt i en buldrende klimakrise, og den kommende regeringsperiode bliver altafgørende for klodens fremtid. Alligevel er der en afgrundsdyb kløft mellem det som klimavidenskaben siger, at der er nødvendigt, og det som SVM-regeringen nu lægger op til. Det grønne ambitionsniveau er for lavt, og socialdemokratiet har solgt ud af klimaambitionerne. I sidste ende er det kloden, ungdommen og fremtidige generationer, der betaler for den nye regerings klimasvigt,” siger Selma de Montgomery, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse

    For en uge siden lancerede Klimarådet en ny rapport som viste, at 70% målet ikke er i overensstemmelse med Parisaftalens 1,5-gradmål. Alligevel holder den nye regering fast i 70%-målet og beholder hockeystaven, selvom både Mette Frederiksen og Jakob-Ellemann var klar på at hæve klimamålet under valgkampen.

    “Denne her regering kommer til at sidde på magten i de mest afgørende for planetens fremtid, men det ansvar svigter regeringen fra start, ved ikke at sætte de tilstrækkelige klimamål. Hvis den nye regering faktisk tog klimakrisen alvorligt, ville de hæve 70% målet markant i regeringsgrundlaget. I stedet fremrykker klimaneutralitet fra 2050 til 2045, som er lidt en joke når vi udemærket godt ved, at det ikke er i nærheden af at holde sig indenfor 1,5-gradmålet,” siger Christian Fromberg, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse

    Sammen med en CO2-afgift skal tiltag i det såkaldte “udviklingspor” omstille landbruget. Dette er på trods af, at Klimarådet har sået stærk tvivl omkring teknologiernes potentiale og i stedet peger på, at det største potentiale findes ved at omlægge den animalske produktion. Foruden en kurs for landbruget peger SVM-regeringen på en større satsning på udrulning af elbiler på de danske veje for at skabe en grøn transportsektor. Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer SVM-regeringen for at sætte lid til umodne teknologier og overse de kendte og mest effektive virkemidler:

    “Der er brug for en grundlæggende omlægning af landbruget, ikke et korthus af usikre teknologier. Fortsat at frede den animalske produktion er at lamme den nødvendige omstilling. Samtidigt vil SVM-regeringen forsat asfalterer vejen til klimahelvede, hvor antallen af elbiler virker til at være målet i sig selv, i stedet for at skabe en grøn infrastruktur, hvor den kollektive trafik prioriteres.” siger Rosanna Børsting, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

    Kontakt:

    Christian Fromberg email: fromberg5@outlook.dk

    Rosanna Børsting Sørensen email: rosannaboersting@gmail.com

    Selma de Montgomery tlf.: 31522142 email: selma@demontgomery.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/den-gronne-ungdomsbevaegelse-regeringsgrundlaget-er-ikke-ambitiost-nok-i-en-buldrende-klimakrise?releaseId=13666684

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **