Pressemeddelelse fra De Danske Bilimportører
Den kommende regering har netop fremlagt sit regeringsgrundlag, hvor der sættes en ambition om flere elbiler. Derudover foreslås også initiativer til at fremme nulemissionslastbiler.
“Vi er meget glade for, at den kommende regering øger ambitionerne for antallet af elbiler. Elbilerne står til at stige i afgift de kommende år, og de skal naturligvis holdes i ro, så vi kan få flere elbiler på vejene, så CO2-udslippet fra transporten derved kan reduceres kraftigt” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører
Lastbiler på ren el, og andre teknologier med nulemission, kommer for alvor på markedet de kommende år, men der er brug for hjælp til at teknologien ud af at køre.
“Vi må ikke glemme den tunge transport, når vi skal få nedbragt transportens CO2-udledning. Derfor hilser vi det meget velkomment, at regeringen også vil øge ambitionerne for nulemissionslastbiler”, siger Mads Rørvig.
Samtidig vi lden kommende regering stille større krav til leasingselskaber, så der fremover skal have en licens for at drive leasingselskab.
“Nu får vi forhåbentlig endelig sat en kæp i hjulet for de brådne kar i leasingbranchen, som ikke længere kan slippe afsted med systematisk at snyde i afgift, som også er belyst af Bagmandspolitiet”, siger Mads Rørvig
Kontakt:
Adm. direktør Mads Rørvig tlf.: 30 16 10 04 email: mr@bilimp.dk
De Danske Bilimportører
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bilimportorer-godt-med-ogede-ambitioner-for-elbiler?releaseId=13666647
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **