Pressemeddelelse fra Danske Andelskassers Bank A/S
Det er en erfaren herre, der er blevet en del af holdet i Andelskassen i Sønderborg. Carsten har i 15 år været bankrådgiver for erhvervskunder – først ti år hos Nykredit og derefter fem år i Jyske Bank, der begge ligger i Sønderborg. Efterfølgende har han arbejdet tre år som erhvervsmægler og partner hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, men er nu skiftet til Andelskassen i Sønderborg.
For Carsten er det vigtigt at opbygge langvarige relationer og at kunne yde et værdiskabende samarbejde. Han motiveres af at møde kunder – nye som nuværende – og opleve deres virksomheder, og han sætter sig grundigt ind i deres forretning, strategi og drift.
“Jeg synes, det er yderst spændende, hvordan jeg som finansiel samarbejds- og sparringspartner kan bidrage til en virksomheds forretningsplan og strategi. Som erhvervskundechef lægger jeg stor vægt på en åben og ærlig dialog og at møde kunderne, hvor de er i livet og i deres virksomhed,” siger Carsten.
Lokalkendt sønderjyde
Carsten er født og opvokset i Sønderborg. Han kender derfor området særdeles godt og har et stort netværk. Han har aktivt valgt Andelskassen til, da bankens værdier stemmer godt overens med hans egne.
“Jeg har et stort kendskab til og et stærkt netværk i det sønderjyske, og jeg synes, det er spændende at bo og arbejde i et område, som har kæmpe potentiale og er i rivende udvikling. Og så er jeg en del af et team af dedikerede og fagligt dygtige kolleger i Andelskassen i Sønderborg, som vægter nærværende rådgivning, gode kundeoplevelser, tillid og samarbejde, og det er et godt match til mig,” siger Carsten.
Privat bor Carsten i Broager sammen med Rikke og deres to drenge på 7 og 9 år. Fritiden går med familien og at mødes i netværk.
Kontakt:
Kommunikationskonsulent Maria Bugge tlf.: 87993074 email: mbm@andelskassen.dk
For yderligere oplysninger, kontakt venligst kommunikationskonsulent Maria Bugge på T: 87 99 30 74 eller E: mbm@andelskassen.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/erfaren-erhvervskundechef-vender-tilbage-til-bankverdenen?releaseId=13666558
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **