PRM / Tonsvis af affald flyder ud i havene fra verdens floder: Dansk robot mindsker denne forurening

    Pressemeddelelse fra All In On Green

    Affald er meget vanskeligt at opsamle igen, når det først er endt i verdenshavene. Derfor angriber en effektiv dansk robotopfindelse problemet, før dette sker. Robotten SeaProtectorOne er monteret der, hvor åen i Aarhus løber ud i havnen og dernæst havet. Her opsnapper den f.eks. plastkrus, mundbind og pizzabakker, før det forurener havene. Den tillader samtidig sejlende trafik at komme forbi.

    Førstehjælp til havmiljøet

    SeaProtectorOne kan også begrænse havforurening fra floder i mindst 70 andre byer alene i Europa. Det viser grundige studier af byernes lokale forhold, som teamet bag SeaProtectorOne har foretaget. I Aarhus Kommune deler bylivschefen gerne ud af byens gode erfaringer med det nye våben mod havforurening.

    Efter testperioden var vi overraskede over, hvor effektiv robotten var og hvor meget affald – især plastik – der blev samlet op. Det er plastik, der ikke længere ender i vores havmiljø. På den måde understøtter robotten Aarhus Kommunes bæredygtighedsindsats og ikke mindst verdensmål 14: Livet i Havet, siger Kim Gulvad Svendsen, bylivschef i Aarhus Kommune.

    9 ud af 10 stykker plastaffald kommer fra floder

    Hvert år bliver der smidt plastaffald i verdenshavene svarende til vægten af 57.000 blåhvaler. Mindst 90% af det plastikaffald, der flyder rundt i oceanerne, ender i havet via flodsystemer, ifølge tidsskriftet Environmental Science.

    I havet bliver affald hurtigt spredt og vanskeligt at opsamle. Hvorimod strømmen i en flod gør det muligt systematisk at filtrere affald i et afgrænset område uden at genere fisk og fugle, påpeger professor i marinbiologi Peter Grønkjær, Aarhus Universitet.

    Mads Tranders Nielsen fra All In On Green har opfundet SeaProtectorOne.

    I en ideel verden lærte alle borgere i verden altid at putte affaldet i skraldespanden. Men verden er ikke ideel. Jeg fik ideen til robotten, da jeg så store mængder affald komme flydende i en flod ved Melbourne. SeaProtectorOne har nu vist sit værd, selv i en af Europas grønneste byer, Aarhus, så jeg glæder mig til at udbrede teknologien til hele verden til gavn for havmiljø, fisk og havfugle, siger Mads Tranders Nielsen, All In On Green.

    Mere bæredygtig by

    Aarhus Kommune har på baggrund af en etårig forsøgsperiode nu valgt at leje SeaProtectorOne frem til februar 2027. Kommunens CIO Bo Fristed glad for at være først i verden til at høste havmiljøgevinsterne ved SeaProtectorOne.

    “Vi stiller meget gerne byen til rådighed for test- og udvikling af nye løsninger, ikke mindst når det kan hjælpe med at løse de udfordringer og ambitioner, byen har”, siger Bo Fristed, CIO i Aarhus Kommune, Bo Fristed, Aarhus Kommune.

    I Aarhus er robotten SeaProtectorOne monteret på kajkanten ved et å-udløb. Den kan også støbes fast i det fri ved udløb af åer, bifloder og floder.

    Sådan virker robotten

    Robotten består af et tårn monteret på land, hvorfra der går en fangarm udstyret med et transportbånd og en filterenhed. Fangarmen følger automatisk vandspejlet, så filterenheden konstant filtrerer vandet for fremmedlegemer. Det sker i området fra vandoverfladen og 30 centimeter ned. Erfaringerne viser nemlig, at affald især flyder i denne dybde.

    SeaProtectorOne har sensorer integreret, som mærker, når robotten har brug for at blive tømt for affald. Ved en tømning hæves filterenheden, og alt skidtet køres ind på land via transportbåndet, som ender i en affaldscontainer.

    Robotten er også udstyret med termiske kameraer, der opfanger om der kommer sejlere, surfere eller svømmere, og så svinger robotten til side og skaber fri passage. Den kan drives enten af indbyggede solceller eller ved tilslutning til elnettet.

    Kontakt:

    Partner, All In On Green, Frank Rosenbjerg: +4527150805/Frank@allinongreen.dk
    Kommunikationskonsulent Malene Grouleff: +4528915809/malene@grouleff.it

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/tonsvis-af-affald-flyder-ud-i-havene-fra-verdens-floder-dansk-robot-mindsker-denne-forurening?releaseId=13666108

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **