Pressemeddelelse fra GF Forsikring
Det medlemsejede GF Forsikring ser strategiske partnerskaber som et vigtigt bidrag til at løfte selskabets mål om 3 mia. kroner i bruttopræmier med udgangen af 2023. For selvom GF’s portefølje fortsat vokser, er markedet under forandring.
– Konkurrencen om de gode, lønsomme medlemmer bliver stadig skarpere. Det bliver et udskilningsløb, hvor det simpelthen bliver afgørende at have et stærkt og attraktivt brand. Det er ikke nok blot at være “en god forsikringspartner”, siger Martin Høj.
Han blev tidligere på året en del af direktionen i en nyoprettet stilling som kommerciel direktør, blandt andet med ansvar for at styrke partnerområdet. Ifølge ham er lokal synlighed og lokalkendskab blandt GF’s stærkeste kort på partnerområdet.
To stærke kort i kombination
– I GF har vi to stærke kort, som i kombination gør os unikke. Det er på den ene side vores lokale distribution og på den anden side vores brandposition “overskud til hinanden”. Det er med dette afsæt, vi vil styrke vores position både over for nuværende og nye samarbejdspartnere, siger Martin Høj og fortsætter:
– Med 46 medlemskontorer – fra Esbjerg i vest til Rønne i øst – dækker ingen hele Danmark bedre end os, GF er ganske enkelt “landsdækkende lokale”. Det handler ikke bare om, at vi har flere lokale mursten, end konkurrenterne har. Vi bringer mennesker, værdier og lokalkendskab i spil. Og vi gør det i et gensidigt partnerskab – både fysisk og digitalt, siger Martin Høj.
Partnerchef med lokale rødder
GF har netop hentet den tidligere afdelingsdirektør for GF Nordsjælland/Storkøbenhavn, Susie Uldall Klausen, til en central stilling som partnerchef for hele Danmark. Med hende får GF tilført en partnerchef med omfattende praktisk erfaring med at aktivere partnerskaber lokalt.
– Jeg har en proaktiv tilgang til både lederjobbet og arbejdet med partnerne. Vi dyrker langvarige partnerskaber, som skaber værdi for både samarbejdspartnere og GF, siger GF’s nye partnerchef, Susie Uldall Klausen, og slutter:
– At lykkes på partnerområdet handler i høj grad om at pleje de gode relationer – hele vejen fra topledelsen til den lokale afdeling.
Kontakt:
GF Forsikrings pressetelefon tlf.: +45 70 22 00 75 email: presse@gfforsikring.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gf-skaerper-sin-position-pa-partneromradet?releaseId=13666194
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **