PRM / Ny hjemmeside skal inspirere børnefamilier til et liv i Vestjylland

    Pressemeddelelse fra Varde Kommune

    BOSÆTNING

    I Vestjylland er der mange muligheder for at skabe sig et godt liv. Det budskab vil Varde Kommune overbevise potentielle tilflyttere om.

    Den nye hjemmeside www.flyttilvarde.dk giver et overblik over alt fra lokalsamfund og skoler til områdets rige foreningsliv og unikke naturoplevelser.

    Målt på areal er Varde Kommune Danmarks femtestørste kommune med mange forskellige lokalsamfund og mindre byer. Derfor er der på den nye hjemmeside lavet et interaktivt kort, der præsenterer hovedparten af byerne og lokalsamfundene.

    Hverdagsglimt på sociale medier

    Samtidig kan de potentielle tilflyttere fremadrettet følge med på Varde Kommunes instagramprofil, hvor lokale deler glimt fra deres hverdag.

    Eksempelvis er det i denne uge muligt at følge Ane, som er vendt tilbage til barndomshjemmet og Varde Kommune, hvor tre generationer nu er samlet på slægtsgården.

    Citat

    Mads Sørensen, borgmester i Varde Kommune:

    “Vores lokalsamfund har så meget at byde på. Derfor glæder det mig, at vi nu kan vise dem frem på denne måde. Under corona så vi, hvordan mange fik øjnene op for et liv udenfor byerne. Det er den tendens, vi gerne vil fastholde ved at sætte fokus på den gode hverdag, der er mulighed for at skabe sig i vores kommune.”

    Kontakt:

    Mads Sørensen tlf.: 21 26 81 53 email: masp@varde.dk

    Kommunikationschef i Varde Kommune Søren Toksvig Jensen tlf.: 61 63 98 01 email: srej@varde.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-hjemmeside-skal-inspirere-bornefamilier-til-et-liv-i-vestjylland?releaseId=13666070

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **