PRM / GEjSER åbner ny butik i City2

    Pressemeddelelse fra Gejser

    Da de idéen om en lille familieejet virksomhed opstod, helt tilbage i 2010, havde stifter af og administrerende direktør i GEjSER, Jens Andersen, næppe forestillet sig, at virksomheden blot 12 år senere, ville være Danmarks største forhandler af e-cigaretter og tilbehør. Og på mandag slår den landsdækkende kæde så altså dørene op til butik nr. 38.

    “Det er jo noget af en erhvervshistorie, må man sige. GEjSER startede på havnen i Århus, hvor jeg solgte e-cigaretter til mine havnearbejder-kolleger fra bagagerummet på min gamle Peugeot 106. Nu, 12 år senere, er bilen skiftet ud og lige straks åbner vi butik nr. 38. Det kan jeg da godt være lidt stolt over.” Siger Jens.

    GEjSER i City2 åbner mandag d. 12. december kl. 10, hvor butiksbestyrer, Tommy Duddles, står klar til at byde nye såvel som nuværende kunder velkomne. Tommy har i en årrække været butiksassistent i GEjSERs butik i Næstved, hvilket gør ham særdeles egnet til sin nye og velfortjente titel.

    Kontakt:

    Jens Andersen
    Jens@GEjSER.dk
    Tlf.: 26270707

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gejser-abner-ny-butik-i-city2?releaseId=13665959

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **