Pressemeddelelse fra Bioinnovation Institute
Derfor har BII og Medicon Valley Alliance i samarbejde inviteret en række af de største industrielle spillere og topforskere inden for kvinders sundhed til København d. 6. december for at sætte de nuværende problemer på området under lup og samtidig pege på konkrete løsningsforslag.
“Det er i vores DNA at facilitere offentligt-privat samarbejde over den dansk-svenske grænse med mere forskning og udvikling af virksomheder. Vi ser et stort potentiale i at gøre Medicon Valley til et globalt hub for Women’s Health. Vi starter med et fælles (og fuldstændigt overtegnet) event, hvor vi sætter fokus på både udfordringer og muligheder sammen med BII, anerkendte forskere og virksomheder – lige fra start-ups der skal have deres forskningsidé omsat til forretning – til store spillere som Ferring, der allerede bidrager til den styrkeposition Medicon Valley har indenfor reproduktiv medicin – og som regionen også har potentiale til at få i et bredere Women’s Health perspektiv,” siger CEO i Medicon Valley Alliance, Anette Steenberg.
Hun bakkes op af BII’s CIO, Trine Bartholdy, der samtidig understreger, at flere skridt er blevet taget i den seneste tid for at få sat større fokus på den underprioritering og underfinansiering, der er af kvinders sundhed.
“BII’s mission er at omsætte stærk forskning til meningsfulde løsninger til gavn for samfundet. Inden for kvindesygdomme halter vi gevaldigt efter i forhold til at opbygge et stærkere og mindre fragmenteret økosystem. Lige nu mangler der et større forskningsfokus, flere start-ups og en større industriel interesse i kvindesygdomme, som er et område der er blevet heftigt underfinansieret og nedprioriteret i årevis. Derfor har BII valgt at lave en specifik strategi for at styrke økosystemet som helhed og i første omgang fokuserer vi på at udnytte vores styrkeposition som brobygger mellem den akademiske og kommercielle verden. Vi har eksempelvis indgået et samarbejde med Bill & Melinda Gates Fonden, og vi forventer at indgå flere samarbejder med både relevante investorer og virksomheder på området i fremtiden,” siger Trine Bartholdy, CIO, BioInnovation Institute.
Kun 1% investeres i kvinderelaterede sygdomme
Der er fuldt hus, når 145 deltagere fra universiteter, virksomheder og andre aktører fra Danmark og Sverige samles til ‘Gaps & Opportunities in Women’s Health’ d. 6. december kl. 9-13. Talere flyver ind fra Hologic i Holland, Oxford i UK og Bill & Melinda Gates Foundation i USA for at kaste lys på de mange forskellige aspekter, der lige nu drøftes inden for Women’s Health området. Herunder også de manglende investeringer, som spænder ben for at viden kan omsættes til nye behandlinger.
“Når man som jeg brænder for at forstå årsagerne til ufrivillig barnløshed og reproduktive sygdomme, er det fortvivlende, at kun 1% investeres i at forske i de kvinderelaterede sygdomme, der ikke omfatter kræft. Der er behov for en meget større målretning og udvikling af behandlinger, der gør en forskel for kvinder og samfundet generelt,” siger Henriette Svarre Nielsen, Klinisk Professor på Hvidovre Hospital, som er på programmet for at tale om hendes erfaring med patienter, forskning og entreprenørskab.
Med manglerne inden for kvinders sundhed kommer dog også muligheder for, at både små og store virksomheder kan spire frem med nye ideer med et kommercielt potentiale, hvilket talere fra FimmCyte, Notify Therapeutics, Pharmiva og Ferring Pharmaceuticals stiller skarpt på.
For yderligere information:
Anette Steenberg, CEO, Medicon Valley Alliance, Mobil: +45 60 87 21 02
Anders Mønsted, Communication specialist, BioInnovation Institute, Mobil: +45 24 67 79 47
Kontakt:
Communication Manager Casper Linnemann tlf.: 41727994 email: cli@bii.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bioinnovation-institute-og-medicon-valley-alliance-onsker-at-forlose-innovationspotentiale-inden-for-kvinders-sundhed?releaseId=13665904
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **