PRM / Nu kan du udnytte 5G til lynhurtigt internet i hjemmet

    Pressemeddelelse fra Telia Danmark

    Fra tirsdag den 6. december 2022 tilbyder Telia 5G Internet via en router i hjemmet, der udnytter 5G-mobilteknologien til at dække familiens internetbehov til streaming, gaming, videomøder og øvrige surf-oplevelser.

    Installationen er enkel – glem alt om kabler, teknikerbesøg og gravearbejde – bare sæt SIM-kortet i routeren og log på wifi. Så er familien i gang med internet via en lynhurtig 5G-forbindelse.

    5G er femte og nyeste generation af mobilteknologien. Det er trådløst, hurtigt, stabilt, sikkert og effektivt – og med et meget stort potentiale. Teknisk set kører 5G på højere frekvenser end 4G, hvilket muliggør højere hastigheder, lavere latenstid (ping) og mere kapacitet på netværket.

    5G-netværket under udbygning

    Telias 5G-netværk dækker nu 75% af den danske befolkning med god udendørsdækning. Telias 5G Internet-løsning er særligt attraktiv i Danmarks største byer, hvor der er stor befolkningstæthed og mobildækningen tilsvarende optimeret. På nuværende tidspunkt kan Telia tilbyde en lynhurtig indendørsdækning på mindst 100 Mbit med 5G eller 4G+ til ca. 25% af den danske befolkning, hvilket sikrer en god og stabil internetoplevelse via mobilteknologien.

    “I forbindelse med introduktionen er vores nye 5G-internetløsning relevant for kunder i Storkøbenhavn, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg, hvor mobilnetværket er fuldt udbygget med 5G og optimal indendørsdækning. I takt med at vi udbygger og optimerer mobilnetværket, så bliver løsningen et attraktivt alternativ til kablede internetløsninger for større dele af Danmark. I løbet af 2023 vil vi lancere 5G Internet i Danmarks 25 største byer, og dermed give flere kunder mulighed for at få glæde af en internetforbindelse via 5G”, siger Lone Hendriksen, Privatdirektør i Telia Danmark.

    5G Internet er 100% mobilt og kan derfor også tages med overalt i Danmark – fx i sommerhuset. Hvis der ikke er 5G dér, hvor du bruger routeren, så skifter den automatisk til 4G.

    Du kan se hvilke internetløsninger og hastigheder Telia kan tilbyde, ved at indtaste din adresse på Telias hjemmeside. Telia tilbyder en attraktiv 5G internet-intropakke til bare 199 kr./md de første 6 måneder, hvorefter prisen er 329 kr./md. Telia inkluderer seks måneders adgang til HBO Max, der er blandt danskerne foretrukne streamingtjenester, i løsningen.

    Se mere på 5G internet til hjemmet.

    Kontakt:

    Kommunikationschef Mads Houe tlf.: 28 27 01 71 email: mads.houe@teliacompany.com

    Naja Agapiti tlf.: 28 27 08 29 email: naja.agapiti@teliacompany.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nu-kan-du-udnytte-5g-til-lynhurtigt-internet-i-hjemmet?releaseId=13665511

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **