PRM / Fra foråret 2023 skal Assens sortere i 10 forskellige affaldstyper

    Pressemeddelelse fra Assens Forsyning

    I 2014 fik alle i Assens Kommune den nuværende genbrugsbeholder, og vi har sorteret emballageaffald lige siden. – Vi har indført afhentning af den røde kasse til farligt affald og tekstilaffald ved husstandene samt opstillet containere til mad-/drikkekartoner på genbrugspladserne og vi er derfor allerede godt i gang med at få indført sorteringen af de 10 affaldstyper her i kommunen, fortæller driftschef Søren Rasmussen fra Assens Forsyning.

    Vi skal sortere i 10 affaldstyper så snart den nye beholder er modtaget

    For at kunne sortere vores affald i 10 typer indføres en ny tredje affaldsbeholder. Når du har modtaget den nye beholder, skal du begynde at sortere efter de 10 affaldstyper. – Vi forventer, at det sker i løbet af april-juni 2023. Det betyder, at hvis du for eksempel bor i hus med egne affaldsbeholdere, skal du skabe plads til en ekstra tredje affaldsbeholder udenfor huset. Den nye affaldsbeholder er til rest- og madaffald, og helt i tråd med genbrugstanken, genbruger vi de nuværende to beholdere til de øvrige affaldstyper, som vi allerede kender, fortæller driftschef Søren Rasmussen fra Assens Forsyning.

    Alle modtager brev via e-Boks

    Alle borgere i Assens Kommune får i denne uge brev i e-Boks omkring praktikken i den nye sorteringsordning i forhold til boligtyper og beliggenhed. – Vi har forsøgt at gøre den nye sortering så brugervenlige og fleksible som mulig. Derfor har vi også lavet en informationsfolder til borgerne og på vores hjemmeside www.assensforsyning.dk kan interesserede finde uddybende information om den nye affaldssortering, fortæller driftschef Søren Rasmussen fra Assens Forsyning.

    Tidslinje for ny sortering

    December 2022

    • Digitalt brev om ny ordning i e-Boks

    Den 22. december 2022

    • Frist for ændring af størrelse på eksisterende dagrenovationsbeholder (skal fremover bruges til plast og mad-/drikkekartoner)
    • Mulighed for tilkøb af ugetømning i sommermånederne

    Marts 2023

    • Digitalt brev om ny beholder

    Fra den 1. april 2023

    • Uddeling af nye beholdere/poser til madaffald og informationspakke
    • Dine nuværende affaldsbeholdere får nye mærkater
    • Du kan hente køkkenspand på genbrugspladsen

    Sommer/efterår 2023

    • Mulighed for skift af beholderstørrelse til mad- og restaffald.

    Kontakt:

    Christian Malling email: chm@assensforsyning.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fra-foraret-2023-skal-assens-sortere-i-10-forskellige-affaldstyper?releaseId=13665643

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **