Pressemeddelelse fra Danmarks Frie Forskningsfond
De 41 nye forskningsledere kommer fra alle dele af den videnskabelige verden og er alle yngre forskere, der har præsteret forskning i topklasse inden for deres faglige felt. Nu får de 41 yngre forskertalenter mulighed for at udvikle og styrke både deres forskningsidéer og deres forskningsledelse med Sapere Aude: DFF-forskningsleder-bevillingen i ryggen.
“De allerdygtigste yngre forskere i Danmark er med til at forny den viden, vi har i dag, med deres gode, nybrudsskabende idéer. Derfor er det en helt særlig tid hvert år, når vi offentliggør årets Sapere Aude-forskningsledere, fordi vi her ser så mange talentfulde forskere, der kan være med til at sikre dansk forsknings bidrag til at løse samfundets udfordringer i mange år frem,” siger bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond, Maja Horst.
Danmarks Frie Forskningsfonds Sapere Aude-bevilling sigter mod at give yngre forskere, der har præsteret forskning i toppen inden for deres felt, mulighed for at udvikle deres forskningsideer samt udvikle eller styrke deres kompetencer som forskningsledere. Et væsentligt formål er desuden at fremme karriere og mobilitet mellem forskningsmiljøer, både internationalt og nationalt, og mod at styrke netværk i forskermiljøerne. Bevillingerne styrker dermed også internationaliseringen af dansk forskning, fordi et element af Sapere Aude-virkemidlet er, at forskerne får mulighed for at bruge en del af deres forskningskarriere i udlandet for at styrke det internationale samarbejde.
Hård konkurrence om midlerne
Fælles for de 41 forskningsprojekter er, at de alle har været med i et hårdt udskillelsesløb, hvor det kun er de allerdygtigste, der er kommet over målstregen og kan stå med en Sapere Aude: DFF-forskningsleder-bevilling i dag. De 41 nye forskningsprojekter har været igennem en grundig bedømmelse: to bedømmelsesrunder i fondens faglige forskningsråd, individuel fagfællebedømmelse hos internationale eksperter, og til sidst et interview foretaget af et tværrådsligt udvalg i fonden, hvor de 41 nye Sapere Aude-forskningsledere er blevet udvalgt
Der tages forbehold for, at de nævnte beløb kan ændre sig efter den forestående budgetgennemgang.
Fakta om Sapere Aude: DFF-Forskningsleder
|
Kontakt:
Bestyrelsesformand Maja Horst tlf.: +45 20 28 68 66 email: majho@dtu.dk
Områdeleder Lisbeth Eilersgaard Christensen tlf.: +45 72 31 84 17 email: lec@ufm.dk
Kommunikation og presse Karen Marie Bjørnstrup Vølund tlf.: +45 72 31 89 31 email: kmbv@ufm.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/talentfulde-forskere-skal-lofte-dansk-forskning-for-247-millioner-kroner?releaseId=13665296
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **