Pressemeddelelse fra Estaldo.com
Estaldo tilbyder en digital løsning som et billigere alternativ til de traditionelle ejendomsmæglere. På den måde kan boligejere i hele landet sælge sin bolig til et fast lavt salær. Ejendomsmæglerne hos Estaldo står som hos alle andre ejendomsmæglere for markedsføringen, papirarbejdet og det juridiske, mens sælgeren selv står for fremvisningen.
Med denne forretningsmodel har virksomheden med blot 21 medarbejdere allerede overtaget cirka 1% af det samlede danske boligmarked. Til sammenligning har Danmarks 5. største ejendomsmæglerkæde i underkanten af 5% af markedet med hele 90 butikker og 280 medarbejdere*.
Estaldo, som så dagens lys i starten af 2020, blev for alvor kendt, da de i starten af 2022 deltog i 7. sæson af Løvens Hule. Her investerede løven Jan Lehrmann 2.750.000 for 10% af virksomheden, hvilket er den næsthøjeste investering i programmets historie.
I den seneste investeringsrunde henter Estaldo yderligere 13 millioner med det formål at vækste kraftigt i et stillestående marked. Investeringen er hentet hos virksomhedens nuværende investorer såvel som en række nye investorer, hvor blandt andre Jan Lehrmann følger sin investering op fra Løvens Hule.
“Estaldo har på kort tid sat et stort aftryk på markedet. De er i gang med at ændre spillereglerne og skabe fremtidens måde at købe og sælge boliger på. Jeg har nu været med i virksomheden i godt et års tid, og det er bemærkelsesværdigt, hvor glade kunderne er, og hvor dygtige teamet er til at eksekvere” siger Jan Lehrmann, som også er en del af Estaldos bestyrelse.
Vækst gennem et presset boligmarked
Med stigende renter og et aftagende boligsalg tyder meget på, at vi kigger ind i en krise på boligmarkedet. Allerede nu ses flere ejendomsmæglerbutikker med få ejendomme til salg og enkelte butikker har helt tomt i vinduerne*.
Hos Estaldo ser direktør Jakob Neua Nørgaard dog anderledes optimistisk på den kommende tid:
“I en boligkrise kan vores lave pris være forskellen på, om bolighandlen ender i plus eller minus. Men endnu vigtigere, så har vi bevist, at vi leverer et kvalitetsprodukt og har nogle af markedets mest tilfredse kunder. Vores model virker, og jeg er helt overbevist om, at flere boligejere vil vælge os til i fremtiden.”
Fremtidsplanerne for Estaldo er da også klare. De ønsker at etablere sig på det europæiske marked indenfor en kort årrække.
“Vi kommer til at kigge på udlandet i fremtiden, men vores nye investering er fokuseret mod det danske marked. Her er masser af plads til at vækste, og vi har en ambition om at blive blandt de 5 største indenfor en kort årrække.” siger medstifter og direktør i Estaldo, Jakob Neua Nørgaard.
*Ifølge tal fra Boligsiden november 2022
Investorerne
Virksomhedens nuværende investorkreds har bakket op omkring den nye investering, og løfter sammen med en række nye investorer investeringsrunden.
Blandt nye investorer finder man blandt andre et syndikat bestående af de tidligere stiftere fra Logimatic A/S (Troels Severinsen, Lars Riisberg, Lars Børglum, Grimur Lund), Jacob Aisen (Storebox, Epay, Unwire), samt Trine Wagner, direktør i Wagner Ejendomme ApS, som administrerer ejendomme for over 1 milliard kroner. Derudover har også Asbjørn Malthe Søndergaard (Tactile Gaming ApS) samt Morten Elk (Simplesite) kastet sin kærlighed på den unge startup virksomhed.
Om Estaldo
Bag Estaldo står de fire grundlæggere Jakob Neua Nørgaard, Ann Rosenskjold, Tibold Kandrai og Roland Pop. I dag tæller virksomheden 21 medarbejdere, der fra ét centralt kontor i Aalborg sælger boliger i hele Danmark.
Kontakt:
Indehaver & CEO Jakob Neua Nørgaard tlf.: 71960808 email: jn@estaldo.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/estaldo-henter-13-millioner-til-kraftig-vaekst-i-et-presset-boligmarked?releaseId=13665256
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **