PRM / Organisationen TUBA modtager to millioner i donation fra Hylleholt Husgerningsskole

    Pressemeddelelse fra TUBA

    Det er ikke hver dag, TUBA modtager en så gavmild donation, som Hylleholt Husgerningsskoles formand, Henning Poulsen, overraskede organisationen TUBA med.

    – I TUBA er vi selvfølgelig berørte over at et så vigtigt sted som Hylleholt Husgerningsskole måtte lukke, men vi er også utrolig taknemmelige over, at husgerningsskolen har valgt TUBA som den ene af modtagerne for den flotte donation, siger Jann Sjursen, der er konstitueret landsleder i TUBA Danmark.

    – Det betyder, at man nu kan hjælpe endnu flere unge, som er vokset op i en familie præget af misbrug, til en bedre tilværelse.

    – Det gør stadig ondt på mig, at vi måtte lukke Hylleholt Husgerningsskole i 2019, men til gengæld glæder det mig, at det netop er TUBA og Baglandet, to gode organisationer, der nu får gavn af pengene, siger Henning Poulsen, der gennem 10 år har været formand for den selvejende institution.

    I bestyrelen for Hylleholt Husgerningsskole var der også enighed om hvilke organisationer, der skulle modtage den store pengedonation, som nu er blevet fordelt mellem TUBA og Baglandet.

    – Sidste år var der 3.600 unge i terapi i TUBAs 34 afdelinger fordelt rundt i landet, og vi ser frem til at kunne hjælpe endnu flere, siger Jann Sjursen.

    Hylleholt Husgerningsskole blev oprettet i 1929, og har indtil lukningen i 2019, hjulpet unge kvinder og piger, som har haft alvorlige problemer at slås med, heriblandt misbrugsproblemer, psyskiske udfordringer og ofre for seksuelle overgreb. Husgerningsskolen har desværre været nødsaget til at lukke, da mange kommuner, grundet besparelser, valgte at yde kvinderne hjælp i eget hjem i stedet for at betale for et ophold på Hylleholt Husgerningsskole, som man hidtil havde haft succes med.

    Det tog tre år at gøre boet op for husgerningsskolen, før Henning Poulsen kunne viderebringe den gode nyhed om donationerne til TUBA og Baglandet.

    I lokalområderne er TUBA bl.a. repræsenteret i Stevns, Næstved og Vordingborg.

    Kontakt:

    Kommunikationsmedarbejder Sofie tlf.: 28808105 email: sok@tuba.dk

    Konstitueret landsleder Jann Sjursen tlf.: 30264901 email: jsj@tuba.dk

    For interviews, cases, fotos og yderligere kommentarer, kontakt presse- og kommunikationschef Anne Andersen på aan@tuba.dk eller 27119519.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/organisationen-tuba-modtager-to-millioner-i-donation-fra-hylleholt-husgerningsskole?releaseId=13664860

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **