Pressemeddelelse fra DecideAct
Verden står midt i en geopolitisk energikrise, hvor forsyningssikkerhed og stabile priser pludselig er kommet øverst på den politiske dagsorden. Ydermere har der været angreb på gasrørledninger, droneoverflyvninger af norske oliefelter og sikkerhedsbrud i kritiske IT-systemer.
Det øger kravene til en effektiv tilrettelægning, overvågning og eksekvering af forsyningsselskabernes strategiske planer, så de løbende kan tilpasses skiftende krav og risici og samtidig sikre, at der ikke gives køb på den klimamålsætning, som er en bunden opgave. Samfundet, forbrugerne og miljøet er med andre ord afhængige af, at operationerne optimeres.
Hvordan forsyningsselskaberne tackler disse udfordringer, er temaet på en energistrategisk konference den 22. november på Christiansborg med deltagelse af ledere, politikere og andre relevante aktører, der har berøring med forsyningssektoren.
Blandt talerne og paneldeltagerne er David Miller, administrerende direktør i C40 Centre for City Climate Policy and Economy og tidligere borgmester for Toronto, Guðrún Jónsdóttir, strategidirektør i Reykjavik Energy, Flemming Horn Nielsen, CEO i Lyngby Taarbæk Forsyning, Lars Goldschmidt, formand for Dansk Fjernvarmeforening, Thomas Lund Sørensen, partner og chef for Cyber Risk Advisory i Macro Advisory Partners, samt Morten Eeg Nielsen, Risk & Security konsulent i Globeteam A/S.
De to sidstnævnte vil tale om den geopolitiske krises indflydelse på virksomhedernes cyberstrategi og hvordan EU’s netop vedtagne NIS2-direktiv kan bidrage til at sikre infrastrukturen og de samfundskritiske tjenester mod nedbrud og cybertrusler.
Endelig vil strategieksperten Flemming Videriksen, CEO og co-founder i softwarevirksomheden DecideAct, fortælle, hvordan forsyningsselskaberne sikrer tilpasningsdygtighed gennem stabile strategiske forandringsprocesser i krisetider. DecideAct er sponsor for konferencen.
Se programmet her:
Company website:
For yderligere oplysninger:
Henrik Hahn-Nissen, særlig rådgiver og direktør i Influenter: Bo Feierskov, Head of Public Relations, DecideAct A/S:
Kontakt:
Head of Public Relations Bo Feierskov tlf.: + 45 78756550 email: pr@decideact.net
CEO, Founder Flemming Videriksen email: pr@decideact.net
Flemming Videriksen, CEO & Founder
pr@decideact.net
+ 45 78756550
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/konference-pa-christiansborg-skal-ruste-danske-forsyningsselskaber-bedre-til-udfordringerne-i-en-geopolitisk-krise?releaseId=13664930
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **