PRM / Invitation til fejring af pris til filmen ‘Apolonia, Apolonia’

    Pressemeddelelse fra Det Danske Filminstitut

    ‘Apolonia, Apolonia’ har siden verdenspremieren på IDFA været centrum for stor international opmærksomhed og torsdag aften kulminerede det hele, da filmen løb med prisen for bedste film i den internationale hovedkonkurrence.

    En så enestående bedrift skal hyldes. Derfor vil Filminstituttet sammen med en række filmskabere fra den danske dokumentarbranche fejre det hjemvendte filmhold. Ønsker du at deltage, er du også meget velkommen.

    Om instruktøren

    Lea Glob er uddannet dokumentarinstruktør fra Den Danske Filmskole i 2011. ‘Apolonia, Apolonia’ er hendes første lange dokumentarfilm som soloinstruktør.

    Sammen med medinstruktør Petra Costa vandt hun Nordic Dox-prisen for ‘Olmo and the Seagull’ ved CPH:DOX i 2014, hvor hun også modtog Reel Talent-prisen. Sammen med Mette Carla Albrechtsen instruerede hun ‘Venus’ (2016), der sætter fokus på ungt kvindeligt begær.

    Om ‘Apolonia, Apolonia’

    Med et anakronistisk bohememiljø og det parisiske kunstakademi som bagtæppe følger publikum over en periode på 13 år den unge Apolonias personlige og kunstneriske udvikling – fra den tidlige pleje af et ungt talent til hun tager springet ud i den kommercielle kunstverden. Filmen er en coming-of-age historie, der tager et eksistentielt dyk ned i en ung kvindes tanker om seksualitet, kunst, idealisme og kærlighed.

    Sidsel Lønvig Siersted har produceret for Danish Documentary Production med støtte fra Filminstituttet.


    Dato: 24. november 2022 – 16.00-17.00
    Sted: Restaurant SULT, Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København
    Deltagelse: Send mail til andersbj@dfi.dk

    Kontakt:

    Kommunikationsmedarbejder Anders Budtz-Jørgensen tlf.: +45 3374 3528 email: andersbj@dfi.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/invitation-til-fejring-af-pris-til-filmen-apolonia-apolonia?releaseId=13664870

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **