PRM / Quinn XCII bringer sine betagende pop anthems til Pumpehuset.

    Pressemeddelelse fra Live Nation Denmark ApS

    QUINN XCII

    10. MARTS 2023

    PUMPEHUSET

    Den amerikanske singer/ songwriter Quinn XCII (udtales Quinn Ninety-Two) er bare typen som man ikke kan lade være med at heppe på. Tilbage i 2015 brød han igennem med en ekstremt catchy og dynamisk stil, der har alternative nuancer, men stadig kan beskrives som overlegen pop. Han har lavet de platincertificerede singler ‘Kings of Summer’ med ayokay, ‘Straightjacket’ og ‘Love Me Less’ sammen med MAX. I 2021 gik hans album, ‘Change of Scenery II’, #1 på Apples Pop Chart og #1 på Spotifys Debut Album Chart i USA.

    Quinn har også været inde over en række succesfulde anthems sammen med artister som Logic, blackbear, Chelsea Cutler, Jeremy Zucker, Ashe, Louis The Child, Gryffin og Illenium. Derudover har han spillet en udsolgt headline tour på tværs af USA og spillede på festivaler som Lollapalooza, Bonnaroo, Firefly og Governors Ball.

    Udover at have fået enorm ros af medier som Bilboard, Rolling Stone og Paper Magazine, var han på et vildt TV-show run, hvor han optrådte i Jimmy Kimmel Live!, The Late Late Show with James Corden, Live with Kelly and Ryan, The Today Show, m.fl. Nu er han klar til næste skridt med de nye singler ‘Backpack’ og ‘Common’ feat. Big Sean. Hans næste album er sat til at udkomme til januar. Dermed kan vi se frem til en sanger i topform når Quinn XCII kommer til Pumpehuset til marts!

    Billetpriser: 225 kr. + gebyr

    Billetsalget starter 25. november kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk

    Der vil være Live Nation presale på 24. november kl. 10.00 for LN-medlemmer på livenation.dk

    Kontakt:

    Presse email: presse@livenation.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/quinn-xcii-bringer-sine-betagende-pop-anthems-til-pumpehuset?releaseId=13664785

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **