Pressemeddelelse fra Boligkontoret Danmark
‘Kravene og forventningerne til de almene boligforeninger er steget betragteligt de seneste år hos både lovgivere, boligsøgende, beboere og øvrige samarbejdspartnere,’ siger formand Niels Kruse og fortsætter:
‘Så for at sikre at Boligforeningen Lolland også i fremtiden kan fremstå og fungere som en robust, veldrevet og effektivt boligforening med attraktive boligafdelinger og boliger, er det vores klare overbevisning, at Boligforeningen Lolland vil blive styrket og fremtidssikret ved at indgå administrationsaftale med Boligkontoret Danmark,’ lyder det fra formanden.
Boligforeningen kommer dermed til at indgå i Boligkontoret Danmarks foreningsbaserede fællesskab, der består af ca. 31.000 almene lejeboliger for en lang række boligforeninger landet over. En del af disse boliger har i mange år været administreret fra Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Sakskøbing samt to mindre lokalkontorer i Nakskov og Faxe.
Beholder kontor i Maribo
Netop den lokale forankring samt Boligkontoret Danmarks viden og erfaringer i det at udleje og drive almene boligforeninger på Lolland og omegn har været afgørende for bestyrelsens beslutning om at blive medlem af Boligkontoret Danmarks administrations- og foreningsfællesskab.
‘Og så har det været vigtigt, at vi også kan beholde vores kontor i Maribo og vores egne medarbejdere, samtidig med at vi med medlemsskabet får adgang til en yderligere specialviden og ekspertise, som vi og vores beboere kan få glæde af,’ siger formand Niels Kruse.
Administrerende direktør i Boligkontoret Danmark Lars Lehmann er glad for at kunne byde endnu et medlem på egnen velkommen.
‘Vi er rigtig glade for at kunne byde endnu en velfungerende boligforening velkommen, og jeg er overbevist om, at det vil komme Boligforeningen Lollands beboere, beboerdemokrater og medarbejdere til gavn, at man fremover bliver langt mere robuste ved at få støtte og adgang til en lang række ekstra specialiserede kompetencer og ressourcer i Boligkontoret Danmark,’ udtaler Lars Lehmann.
Administrationsaftalen træder i kraft den 1. januar 2023.
Kontakt:
Formand Niels Kruse
Direktør Niels Michelsen tlf.: 8877 2225 email: nim@boliglolland.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/boligforeningen-lolland-bliver-medlem-af-boligkontoret-danmark?releaseId=13664864
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **