Pressemeddelelse fra Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret
Hele familien kan se frem til teaterforestillingen ‘Det blå æble’ af Ikarus Stage Arts. En munter fortælling om enhjørninger, der er fast besluttet på at bringe liv og glæde til menneskeheden.
Ud over forestillingen vil Ikarus Stage Arts sammen med de tre grønlandske skuespillere Arnaq Petersen, Kristian Mølgaard og Kuka Fleischer lave en workshop på NUIF (Nuuk Ungdom i Fremdrift), besøge alderdomshjemmet samt besøge skoler i Nuuk, Kapisillit og Qaqertarsuatsiaat.
Teaterchef på Grønlands Nationalteater Susanne Andreasen udtaler, at det er planen, at skolebørn skal involveres til Nuuk Nordisk Kulturfestival i maj 2023 – og at forberedelserne allerede er i gang.
“Jeg er rigtig glad for, at vi har besluttet at besøge skolerne i Kapisillit og Qaqertarsuatsiaat. Det er alt for sjældent, at børnene får mulighed for at indgå i et kulturelt projekt sammen med kunstnere, siger teaterchefen og tilføjer:
“Temaet for Nuuk Nordisk Kulturfestival 2023 er ‘unity’, så jeg ser det som en oplagt mulighed at prøve at skabe et møde mellem børnene fra de steder”
Forestillingen “Det blå æble” og de forskellige aktiviteter er en del af Corvus Corax 20XX, som er et samarbejde mellem Grønlands Nationalteater og Nordisk Teaterlaboratorium.
Med midler fra A. P. Møller Fonden, Augustinus Fonden og Færchfonden vil de to teatre skabe en lang række inspirerende og nyskabende teateraktiviteter til og med 2024 i både Danmark og Grønland.
Program:
20.11.22: Det Blå Æble (NUIS. Industrivej 27, 3905 Nuussuaq)
21.11.22: Plejehjemsbesøg, Nuuk
22.11.22: Enhjørningeakademiet. Skolebesøg, Nuuk
23.11.22: Enhjørningeakademiet. Skolebesø, Kapisillit og Fiskenæsset
24.11.22: Enhjørningeakademiet. Skolebesøg, Nuuk
25.11.22: Ikarus Stage Arts, Nuif (Nuuk Ungdom i Fremdrift)
27.11.22: Invasion: Enhjørningeparade, Nuuk Center
Kontakt:
PR og Kommunikation Amanda Appel email: amanda@odinteatret.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyskabende-teateraktiviteter-med-gronlandske-born-og-unge?releaseId=13664843
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **