PRM / Nyt Cochrane-studie fastslår: Der er ikke længere tvivl om, at e-cigaretter er mere effektive end medicinske rygestoppræparater

    Pressemeddelelse fra Gejser

    Cochrane-studiet bliver af eksperter kaldt historisk og flere opfordrer nu sundhedsmyndigheder verden over, til at revurdere deres restriktive tilgang til e-cigaretter, og til at anbefale rygerne at skifte til e-cigaretter.

    Til Science Media Centre udtalte Professor emeritus i epidemiologi fra University of Nottingham, John Britton:

    “Denne omfattende evidensgennemgang bekræfter endnu en gang, at nikotinholdige e-cigaretter hjælper rygere til at holde op med at ryge; og at disse produkter er mere effektive end medicinsk licenserede nikotinerstatningsterapier. Alle rygere bør derfor prøve e-damp som et middel til at stoppe deres afhængighed af tobak.”

    Offentliggørelsen af det nye studie har vakt glæde i GEjSER, og stifter og administrerende direktør Jens Andersen håber, at studiet vil give anledning til nytænkning i dansk sundhedspolitik.

    “De nyvalgte politikere har haft stort fokus på sundhed under valgkampen, og nu står vi altså her med et studie der viser, at e-cigaretter får flere til at stoppe med at ryge end de medicinske rygestopmidler. Derfor håber jeg da, at studiet kan give anledning til en holdningsændring i dansk sundhedspolitik, hvis politikerne faktisk ønsker, at flere rygere skal stoppe med at ryge.” Siger Jens.

    I Kræftens Bekæmpelses britiske søsterorganisation glæder man sig også over den nye viden. I en artikel fra University of Oxford hilser Michelle Mitchell, som er administrerende direktør hos Cancer Research UK, rapporten velkommen, fordi den tilføjer en voksende mængde beviser, der viser, at e-cigaretter er et effektivt værktøj til rygestop. Hun understreger dog en væsentlig pointe, og fraråder kraftigt brugen af e-cigaretter overfor personer og især unge der aldrig har røget.

    I GEjSER er man helt enige med Cancer Research UK, og derfor er håbet også, at Kræftens Bekæmpelse i Danmark, på sigt, også vil erkende vigtigheden i, at alle værktøjer tages i brug for at få skabt en røgfri fremtid.

    Kontakt:

    Jens Andersen
    Tlf.: 26270707
    Jens@GEjSER.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyt-cochrane-studie-fastslar-der-er-ikke-laengere-tvivl-om-at-e-cigaretter-er-mere-effektive-end-medicinske-rygestoppraeparater?releaseId=13664784

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **