Pressemeddelelse fra LEGOLAND Billund
Torsdag den 24. november kl. 17.00 bliver julelyset tændt i LEGOLAND, når børn fra Julemærkehjemmene kommer på besøg for at tænde julelysene i LEGOLAND og ikke mindst i det helt nye 10 meter høje LEGO® DUPLO® juletræ, som for første gang afsløres for gæsterne.
LEGOLAND og Julemærkefonden vil også kickstarte en fælles indsamlingsaktivitet, hvor LEGOLAND sammen med gæsterne vil samle penge ind til Julemærkefonden i løbet af hele juleåbningen.
– Vi kan slet ikke vente med at vise den magiske julestemning, vi skaber i LEGOLAND i år, så derfor glæder vi os rigtig meget til at tænde julelysene i LEGOLAND sammen med Julemærkefonden og markere det nye samarbejde. Udover at vi kommer til at samle penge ind til Julemærkefonden sammen med vores gæster, så har vi også inviteret alle børn fra Julemærkehjemmene en tur i LEGOLAND i løbet af julen, siger Christian Woller, direktør i LEGOLAND.
Direktøren i Julemærkefonden, Søren Ravn Jensen, glæder sig også over det nye samarbejde og til at være med til at markere åbningen af Jul i LEGOLAND.
– Vi er meget glade for vores nye samarbejde med LEGOLAND, som kommer til at strække sig igennem hele julen. Samarbejdet kan forhåbentligt både være med til at give børnene på Julemærkehjemmene nogle fantastiske oplevelser i LEGOLAND og nogle midler til vores arbejde for et børneliv uden mobning, ensomhed og mistrivsel, siger Søren Ravn Jensen, direktør i Julemærkefonden.
Praktisk info for pressen
Julelyset tændes torsdag den 24. november kl. 17.00. Herefter vil der være mulighed for interviews med Christian Woller, direktør i LEGOLAND og med Søren Ravn Jensen, direktør i Julemærkefonden.
Af hensyn til praktikken skal pressen tilmelde sig til pressechef i LEGOLAND, Kasper Tangsig på
senest den 21. november.Kontakt:
Pressechef Kasper Tangsig tlf.: +45 7950 1609 email: Kasper.Tangsig@LEGOLAND.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/legoland-tyvstarter-arets-store-nyhed-born-fra-julemaerkefonden-taender-julelyset-i-legoland-en-maned-for-juleaften?releaseId=13664756
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **