PRM / Designkæden Bolia opnår ny salgsrekord

    Pressemeddelelse fra Bolia

    Bolia har igennem de seneste år styrket deres kollektion igennem et markant fokus på design, kvalitet og bæredygtighed, og det kan ses i resultatet for regnskabsåret 2021/22, der viser en rekordomsætning på 1,3 mia. og en salgsvækst på 12% i forhold til året før.

    En vigtig hjørnesten i vores bæredygtighedsstrategi er at udvikle designs, som kan holde og nydes i generationer. Det har vi gjort ved at nedsætte vores produktrotation og rette vores kreative fokus mod et mere tidløst formsprog, samt ved at benytte certificerede kvalitetsmaterialer og bæredygtige løsninger i hele designprocessen. Eksempelvis udvikler vi møbeldesigns med aftageligt og vaskbart møbelbetræk, samt udskiftelige komponenter som væsentligt forlænger vores produkters levetid og vores kunders tilfredshed,” siger CEO i Bolia, Lars Lyse Hansen.

    Den strategi har i stigende grad vist sig populær hos kunderne verden over, og derfor har Bolia sat endnu mere fart på væksten.

    Fordoblet ekspansionen det seneste år

    Bolia sælger sin kollektion igennem egne konceptbutikker og webshops på 30 europæiske markeder og det seneste år er ekspansionen af egne konceptbutikker fordoblet med primært fokus på Tyskland, Holland, Frankrig.

    Det seneste år har vi væsentligt styrket vores position i Tyskland, som nu har udviklet sig til vores største marked på kæden. Det franske marked har ligeledes været i rivende udvikling siden vi åbnede vores første konceptbutik i Paris for to år siden. Vi har derfor åbnet nye butikker i Nice, Marseille, Reims, Cannes, Lille, Paris og Lyon – og har mange flere planlagt. I løbet af det seneste regnskabsår slog vi også dørene op for vores første butik i Luxembourg, og den største Bolia butik i kæden. Den er ligeledes blevet varmt modtaget og har vist flotte resultater,” udtaler Lars Lyse Hansen.

    Bolia sælger også deres kollektion igennem designforhandlere i mere end 50 lande verden over, både til det private og det professionelle marked og denne del af virksomheden har vist flotte resultater med en salgsvækst på 28% ift. året før.

    Vores B2B salg har, igen i år, haft en virkelig stærk salgsfremgang. Denne er skabt igennem et styrket agent- og forhandlernetværk og salg af vores nye Professional Collection i samarbejde med Steelcase,” siger Lars Lyse Hansen.

    Fortsætter ekspansionen på trods af et udfordrende marked

    Vi har, som mange andre, også oplevet udfordringer med kraftigt stigende materialepriser og leveringsudfordringer i det forgange år. Idet vi producerer alle møbeldesigns i Europa og kun benytter FSC-certificeret træ og topkvalitetsmaterialer, har prisstigningerne været så høje, at vi har valgt ikke at give dem fuldt ud videre på salgsprisen til vores kunder. De højere materiale- og indkøbspriser har, sammenholdt med vores øgede ekspansionstakt, naturligvis påvirket årets resultat, der viser et EBIT-resultat på 50 mio. kr. ift. 96 mio. året før.”

    I det indeværende regnskabsår er der som bekendt nye markedsudfordringer der påvirker forbrugertilliden negativt i en periode fremover, men vi fortsætter vores høje ekspansionstakt med nye konceptbutikker i de største byer Europa og glæder os til at åbne vores første spanske butik i smukke Barcelona og til at åbne vores første butikker i Singapore og Australien i samarbejde med Design Collection Denmark,” afslutter Lars Lyse Hansen.

    Kontakt:

    Pernille Le Marc email: pernille@pernillechristiansen.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/designkaeden-bolia-opnar-ny-salgsrekord?releaseId=13664484

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **