PRM / Danske Regioner hædrer den gode patientoplevelse med ny pris

    Pressemeddelelse fra Danske Regioner

    Sammenhæng i behandling, forståelig kommunikation og imødekommende personale. I sundhedsvæsenet arbejdes der hver dag dedikeret med tiltag, som skal bidrage til, at højne den gode patientoplevelse.

    Danske Regioner lancerer derfor en ny pris, som hylder initiativer, der understøtter og forbedrer borgernes møde med sundhedsvæsenet.

    Et relevant initiativ kan være alt fra en teknologi, en organiseringsform eller et løft til den patientrettede kommunikation. Det er dog afgørende, at initiativet kommer patienterne til gavn.

    Foruden at skabe værdi for patienterne bedømmes de indstillede initiativer også ud fra, om de er nyskabende, taget i brug, værdifulde for personalet og kan udbredes til andre steder i sundhedsvæsenet.

    Indstil allerede nu

    Alle, der kender et regionalt initiativ, der har til formål at højne patientoplevelsen har fra i dag mulighed for at indstille det til “Prisen for Årets Patientoplevelse”. Det er muligt at indstille frem til den 9. januar 2023. Herefter bedømmer et dommerpanel bestående af blandt andet patientrepræsentanter og patientorganisationer de indsendte initiativer og udvælger en vinder af prisen.

    Indtil initiativ til Årets Patientoplevelse 2023 (online formular)

    Vinderen kåres på Regionernes Politiske Topmøde den 30. marts 2023. Vinderen modtager et diplom og 10.000 kr. i rejsegodtgørelse til at præsentere initiativet andre steder i sundhedsvæsenet. Der bliver desuden udarbejdet en film om vinderinitiativet, som vises på topmødet. Filmen kan frit anvendes af vinderinitiativets egen organisation.

    Læs mere om Prisen for Årets Patientoplevelse

    Prisen for Årets patientoplevelse (regioner.dk)

    Kontakt:

    Digital redaktør Julie Hornstrup Østergaard tlf.: 2434 8583 email: jhs@regioner.dk

    Pressevagt tlf.: 5151 1818 email: pressekontakt@regioner.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danske-regioner-haedrer-den-gode-patientoplevelse-med-ny-pris?releaseId=13664581

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **