PRM / DHI lancerer ny teknologi til at beskytte fugle mod kollision med havvindmøller

    Pressemeddelelse fra DHI A/S

    DHI’s MUSE-system er allerede kendt på verdensplan som en førende løsning til fugleovervågning i havvindmølleparker, og DHI har implementeret systemet i Europa, Nordamerika og Asien. MUSE integreres med havvindmølleparkens styresystem og reducerer kollisionsrisikoen for fugle. Nu udvides løsningen med AI-baseret artsgenkendelse, der automatiserer processen og gør det muligt at nedsætte hastigheden på rotorbladene, når bestemte fuglearter flyver igennem parken.

    AI-baseret artsgenkendelse muliggør nedlukning af enkelte havvindmøller

    AI-funktionaliteten giver en meget præcis artsgenkendelse, og algoritmerne beregner fuglenes flyverute gennem havvindmølleparken. Den automatiske nedlukning kan derfor begrænses til enkelte møller, så den grønne energiproduktion maksimeres.

    “MUSE AI er et stærkt eksempel på, hvordan vi med dansk innovation og 30 års erfaring inden for havvind sikrer mere bæredygtig energi og samtidig beskytter biodiversiteten. Bæredygtig udvikling er kernen af vores forretning i DHI, og vi er stolte over at kunne bringe MUSE AI til markedet og dermed bidrage til at sætte ekstra fart på udviklingen af den havvindenergi, der er så afgørende for den grønne omstilling,” forklarer Mikael Kamp Sørensen, Executive Vice President for Energy & Ports i DHI.

    MUSE AI er blevet intensivt afprøvet på DHI’s testfaciliteter i Danmark, som også vil fungere som demonstrationscenter for MUSE AI i kølvandet på lanceringen.

    Kontakt:

    Annette Mystek email: acmy@dhigroup.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dhi-lancerer-ny-teknologi-til-at-beskytte-fugle-mod-kollision-med-havvindmoller?releaseId=13664350

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **