PRM / Portrætafsløring af afgåede direktører på Nationalmuseet

    Pressemeddelelse fra Nationalmuseet – Museer, forskning og bevaring

    Nationalmuseet holder onsdag reception, hvor der vil være afsløring af portrætter af de tre senest afgåede direktører for Nationalmuseet, udført af maleren Lars Physant. Der udgives samtidig en bog om portrætterne og de afbildede, såvel som deres forgængere, skrevet af Mette Skougaard og Thomas Lyngby.

    Sted og tid: Onsdag den 16. november kl. 15.30 – 17.00 i Nationalmuseets festsal. Indgang Ny Vestergade 10, 1471 København K. Invitation påkrævet.

    Nationalmuseets otte direktører i perioden 1807 – 1995 er allerede afbildet som buster, mens de tre malede portrætter dækker perioden 1996 – 2017.

    De tre senest afgåede direktører er:

    • Per Kristian Madsen (f. 1953), direktør for Nationalmuseet 2008 – 2017
    • Carsten Ulrick Larsen (f. 1952), direktør for Nationalmuseet 2002 – 2008
    • Steen Hvass (f. 1946), direktør for Nationalmuseet 1996 – 2002

    Portrætterne og bogen er en gave til Nationalmuseet fra Civilingeniør Knud Nørgaard og Hustru Grethe Nørgaards Fond. Hensigten er at fortsætte og fastholde traditionen for at afbilde museets afgåede direktører, hvis buster vil være til stede under receptionen i Festsalen.

    Nationalmuseets nuværende direktør Rane Willerslev er også blevet portrætteret af Lars Physant, men maleriet offentliggøres først, når han en dag stopper. Han tiltrådte i 2017.

    Kontakt:

    Kommunikationsmedarbejder John Fhær Engedal Nissen email: jni@natmus.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/portraetafsloring-af-afgaede-direktorer-pa-nationalmuseet?releaseId=13664340

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **