PRM / ÅRGANG 2022 – UDSTILLING I MØSTINGS /

    Pressemeddelelse fra Frederiksbergmuseerne

    Det er et stærkt felt af nyuddannede kunstnere, der samles i Møstings.
    Værkerne stikker i mange retninger, og giver indblik i den mangfoldighed, der er i kunsten lige nu. Formålet er at vise den store spændvidde og udbrede kendskabet til kunstscenens helt nye talenter.

    Kunst På Arbejdes fornemste opgave er at formidle samtidens aktuelle kunstnere til et bredt publikum og bane vejen for nye generationer. Det har været foreningens primære rolle gennem knap 70 år og er fortsat noget, der oprigtigt optager os. Vi glæder os derfor virkelig meget til at vise den nye ÅRGANG 2022-udstilling i Møstings og håber, at mange vil lægge vejen forbi, inden udstillingen sendes i cirkulation blandt vores medlemmer. Det er en oplagt chance for at lære de nye kunstnere bedre at kende,”
    udtaler Marie Louise Helveg Bøgh, direktør hos Kunst På Arbejde.

    Også Astrid la Cour, direktør for Frederiksbergmuseerne, glæder sig over at lægge hus til udstillingen:

    Samarbejdet med Kunst På Arbejde er en god mulighed for at gøre de nyuddannede kunstnere opmærksomme på Møstings som platform for samtidskunst, og vi er stolte af at kunne være med til at præsentere en flot håndfuld af de nyuddannede unge kunstnere i vores lille kunsthal.”

    Udstillingens kunstnere:

    Anna Munk Johansen, Anne Mie Bak, Clara Busch, Emilie Imán, Esben Weile Kjær, Jakob Sjøberg, Kristine Karlshøj Leopold, Marie Rud Rosenzweig, Mike Mac-Leod Worning, Mikkel Kaldal, Naila Hekmat Abdullah, Paula Duvå, Rasmus Niclas Rose Nielsen, Robin Baasch og Søren K. Rye.

    Foreningen Kunst På Arbejde præsenterer udstillingen ÅRGANG 2022 i kunsthallen Møstings fra den 3.-18. december.

    Udstillingen er den første ud af fem udstillinger, der alle er generøst støttet af kunstmæcenerne Trine og Gunnar Kjems.

    Den aktuelle udstilling viser værker af 15 nyuddannede kunstnere fra de tre kunstakademier i København, Odense og Aarhus. Udstillingens værker er erhvervet af Kunst På Arbejde og kommer i cirkulation mellem arbejdspladser landet over fra starten af det nye år.

    Der er fernisering fredag 2. december kl. 17-19, hvor alle er meget velkomne.

    Kontakt:

    For yderligere information, kontakt venligst:

    Marie Louise Helveg Bøgh, direktør hos Kunst På Arbejde
    ml@kunst-paa-arbejde.dk / 5172 7997

    Eva Helsted, presse & kommunikation
    eh@kunst-paa-arbejde.dk / 5334 9626

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/argang-2022—udstilling-i-mostings-?releaseId=13664275

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **