PRM / Alm. Brand Group rykker nord- og midtjyske kolleger sammen

    Pressemeddelelse fra ALM. BRAND Forsikring A/S

    I den kommende tid rykker Alm. Brand Groups medarbejdere i det nord- og midtjyske tættere sammen.

    I Herning samles medarbejderne 1. december i de større og mere rummelige lokaler på Dalgas Plads 6, mens lokationen på Dalgas Allé 1 fraflyttes. Den 11. januar flytter kolleger i Aalborg sammen på Østre Havnepromenade 6, mens lokationen på Sofiendalsvej 88 fraflyttes.

    Flytningerne sker som en naturlig følge af forårets sammenlægning af forsikringsselskaberne Codan og Alm. Brand. I alt er der tale om ni medarbejdere, der bliver flyttet til nye lokationer.

    På Dalgas Plads 6 i Herning vil der være plads til i alt 20 medarbejdere, mens der bliver plads til ca. 70 medarbejdere på Østre Havnepromenade 6 i Aalborg.

    “Det er med afsæt i ønsket om at fastholde vores stærke tilstedeværelse i Midt- og Nordjylland, at vi nu samler kollegerne i større og mere rummelige lokaler. Samtidig bringer vi medarbejderne tættere sammen i vores fælles koncern til glæde for kunderne i Codan og Alm. Brand,” siger HR & Kommunikationsdirektør Claus Kappel Christensen, Alm. Brand Group.

    Såvel lejemålet på Dalgas Allé 1, Herning, som Sofiendalsvej 88, Aalborg, er opsagt med udløb den 31. marts 2023.

    Kontakt:

    Mikael Winkler tlf.: +4520363831 email: abmiwe@almbrand.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/alm-brand-group-rykker-nord–og-midtjyske-kolleger-sammen?releaseId=13664288

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **