Pressemeddelelse fra Gladsaxe Kommune
40 procent reduktion i madspild, svanemærkede børnehuse, naturheste, der styrker biodiversiteten, en positiv social udvikling i alle dele af Gladsaxe. Det er nogle af de mange eksempler, man finder i rapporten, og som er kommet ud af Gladsaxes arbejde med bæredygtig udvikling gennem fire år – både miljømæssigt, socialt og økonomisk.
– I Gladsaxe er vi optagede af at skabe bæredygtig velfærd og udvikling og tog tidligt FN’s Verdensmål til os og satte en ambitiøs retning vores kommune. Vi er nået langt, og jeg er stolt over, at vi med vores Voluntary Local Review 2022 kan dele Gladsaxes erfaringer og resultater med resten af verdenssamfundet, siger Gladsaxes borgmester Trine Græse.
En strategi, som spreder sig som ringe i vandet
Centralt for Gladsaxes arbejde med bæredygtighed er, at det sker i partnerskaber med borgere, virksomheder og på tværs af fagområder.
– Som kommune har vi muligheden for at gå forrest i en bæredygtig udvikling, fordi vi er så tæt på borgere og virksomheder. Og det er netop i kraft af fællesskaber og partnerskaber lokalt, at der for alvor kommer skub i en bæredygtig udvikling globalt, siger Trine Græse.
Opfølgning på, om strategien gør en forskel
Særligt for Gladsaxe er også, at der nøje følges op på de mål, kommunen har sat sig. I Gladsaxestrategien er der blandt andet koblet indikatorer på strategiens mål, så man kan følge udviklingen i, hvordan målene opfyldes.
– I Gladsaxe har vi sat os ambitiøse mål, som vi måler på løbende. Vi måler både på vores indikatorer og de gode kvalitative eksempler fra praksis, fordi vi kan se, at den bæredygtige tankegang spreder sig som ringe i vandet i hele vores kommune. Vores rapport viser, at vi flytter os og har skabt en strategi, der gror lokalt og inspirerer globalt.
Læs om data og cases i den nye rapport,
FAKTA
Gladsaxe har tidligere delt sine erfaringer med FN i rapporten “A Voluntary Review from Gladsaxe 2021”, der også indgår i FN’s oversigt over gode eksempler fra hele verden samt i Danmarks nationale rapport fra 2021.
Gladsaxe har netop vedtaget en ny
, som bygger videre på den tidligere Gladsaxestrategi og den viden, der er opsamlet i de årlige opfølgninger. Gladsaxestrategien tager afsæt i FN’s Verdensmål for en bæredygtig udvikling.Kontakt:
Borgmester Trine Græse Gladsaxe Kommune via kommunikationschef Ulla Baden, mobil: 22 76 56 22
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gladsaxe-deler-igen-erfaringer-med-fn-og-alle-verdens-lande?releaseId=13664241
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **